Dan Bohmann blev vred, da Nykredit-koncernen og dermed hans realkreditselskab Totalkredit satte priserne på hans lån voldsomt op. Men vreden fik ham til at forlange en beregning af hans gebyrer, og de viste sig at være for høje. Nu stiger hans gebyr ikke alligevel.
Da Totalkredit i februar skrev til Dan Bohmann i Helsingør, at hans løbende gebyr for at have realkreditlån i selskabet, den såkaldte bidragssats, ville stige med godt 15.000 kroner om året, lignede det den sten, der ville få Dan Bohmanns økonomi til at køre i grøften. Den forhenværende IT-chef er arbejdsløs efter en konkurs og dertil skilt, så han sidder alene tilbage med villaen, der blev købt i 2006.
Desværre for Dan Bohmann nåede ejendomspriserne i 2006 op på et historisk højt niveau for efterfølgende at falde drastisk i forbindelse med finanskrisen. Derfor har han ikke den mulighed at sælge huset, da gælden overstiger den pris, han i øjeblikket kan få for huset. Og det betyder, at han er stavnsbundet til huset og de lån samt gebyrer, der følger med.
Derfor protesterede Dan Bohmann kraftigt over prisstigningerne, og han bad i samme ombæring om en forklaring på, hvordan hans priser var udregnet. Det var heldigt for ham, for det viste sig, at de var udregnet forkert, så han siden en låneomlægning i 2011 havde betalt for meget.
»Jeg klagede over manglende rådgivning om de stigende bidragssatser. Jeg vidste ikke, at de kunne stige. Men dette har intet med bidragssatsen at gøre. Banken har lavet en fejl i forbindelse med en omlægning, og det kan ramme alle, der har to kreditforeningslån,« siger Dan Bohmann.
Oprindeligt havde han bedt Totalkredit om en redegørelse for de data, som hans bidragssats er beregnet ud fra. Men det var dog Totalkredit, der fandt fejlen på baggrund af hans henvendelse. I en mail fra Totalkredit fremgår det, at bidragssatsen på Dan Bohmanns ene lån er beregnet ud fra en belåning af 64-84 pct. af ejendommens værdi, mens det andet lån er beregnet ud fra en belåning af 18-80 pct. af ejendommens værdi.
Dermed var belåning i intervallet 0-18 pct. ikke regnet med, og det har stor betydning, da bidragssatsen er lavere, jo lavere belåningen ligger i ejendommens værdi.
»Efter at fejlen blev rettet, sidder jeg stort set for det samme som før prisstigningerne, og det hjælper en del,« siger Dan Bohmann, som dog måtte betale 1.600 kr. til tinglysning for at få omrokeret lånene.
Fejlen kan ske igen
Spar Nords pressechef Leif Lind Simonsen bekræfter, at Dan Bohmanns lån ikke faldt rigtigt på plads i prioritetsrækkefølgen efter omlægningen i 2011. Men er det sket i andre tilfælde, og kan det ske igen?
»Ja, det kan ske i andre sager. Risikoen for en procesfejl er i princippet altid til stede, og risikoen er større, når der er et lån fra et andet realkreditinstitut i spil,« siger Leif Lind Simonsen, som også oplyser, at banken ved sin gennemgang ikke har fundet flere tilfælde.
Det var netop omlægningen af et lån i Realkredit Danmark til et Totalkreditlån, der udløste fejlen.
»Opfattelsen her og i Totalkredit er, at det sker uhyre sjældent,« siger Leif Lind Simonsen.
Cheføkonom Morten Bruun Pedersen i Forbrugerrådet Tænk mener, at sagen viser den uigennemsigtighed, der hersker omkring priserne på realkreditlån.
»Sagen viser, at vi er nødt til at få et værktøj, så man kan tjekke, hvordan bidragssatsen er beregnet. Når du f.eks. får en elregning, så er det klart udspecificeret, hvordan den er sat sammen. Sådan bør det også være i realkredit,« siger Morten Bruun Pedersen, som i øvrigt er medlem af det udvalg, erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) har nedsat til at kulegrave bl.a. konkurrencen i realkreditsektoren.
Foreslår en årlig forklaring
Morten Bruun Pedersen har et helt konkret forslag til realkreditselskaberne:
»Minimum en gang om året skal man forklare, hvordan man er landet på denne bidragssats, og hvordan de enkelte komponenter er sammensat for den enkelte kunde. Dans sag viser, at det er uigennemsigtigt, og en udspecificeret oversigt ville have diagnosticeret dette problem,« siger han.
Der findes i øjeblikket ikke en vej til at se den individuelle beregning af en bidragssats, og det er heller ikke muligt at sammenligne den pris, den individuelle kunde ville skulle betale i de enkelte selskaber. Det er kun muligt at slå en gennemsnitlig bidragssats ved en belåning på 80 pct. op i realkreditinstitutternes prislister. Og institutternes prismodeller følges heller ikke ad, da de for eksempel bruger forskellige knæk i belåningsgraden for, hvornår bidragssatsen stiger.
