Søndag den 1. november bliver det analoge tv-signal digitalt. Det har en række fordele, men også ulemper hvis ikke man er klar.

Det hele afhænger dog af, hvilket signal man har. Der er fire forskellige måder, man kan se tv på. Man kan få tv-signalet via stueantenne, parabol, kabel/bredbånd eller fællesantenne. En måde at se hvilket signal, der er i stuen, er at tjekke kanaludbuddet. Hvis der kun er DR og TV2, er det formentlig stue- eller fællesantenne. Denne løsning er – udover licensen – gratis, og andre signalløsninger vil medføre regninger, hvor der tydeligt står, hvilket signal der er i stuen. ...Hvis du har stueantenne Har du egen antenne, kan du få sort skærm, hvis ikke du har en digital tuner til antennens signaler. Denne er i de fleste nyere fladskærme og kaldes DVB-T tuner. Har du et fjernsyn uden denne tuner, kan du købe den separat for et par hundrede kroner. .. Hvis du har fællesantenne Det er din antenneforening, der har ansvaret for, at dit analoge signal bliver gjort digitalt, og du skal derfor kun gøre noget, hvis antenneforeningen giver dig besked. Overgangen til digitalt signal vil dog tage nogle år i mange antenneforeninger, men hvis du er i tvivl, om du får nyt signal, så ring og spørg din lokale forening. .. Hvis du har kabel Hvis du ser kabel-tv, risikerer du ikke sort skærm. Udbyderne af kabel-tv fortsætter nemlig med at sende analogt flere år frem. Du kan dog, hvis du gerne vil have det, få digital kvalitet på skærmen. Det kræver dog, at dit tv har en DVB-C tuner. Alternativt kan du købe den særskilt. .. Hvis du har parabol Ser du tv via parabol, risikerer du ikke sort skærm 1. november. Her er signalet allerede digitalt, og du skulle gerne have fået en digital modtagerboks i forbindelse med dit abonnement. Denne modtagerboks er i stand til at omsætte det nye digitale signal til billeder og lyd af høj kvalitet på dit tv. .. Hvis du har bredbånd eller fibernet Bredbånds-tv er digitalt. Derfor vil du have modtaget en boks fra din udbyder. Denne modtagerboks er i stand til at omsætte det nye digitale signal til billeder og lyd af høj kvalitet på dit tv. Hvis du har fibernet fra et af de danske energiselskaber, vil dette automatisk blive digitalt, men enkelte fibernet leverandører vil fortsat levere analogt tv-signal. Lige meget hvad, går din skærm ikke i sort. Kilde: Detnyetv-signal.dk