En eller flere ulve har igen og igen slået til med blodig og kirurgisk præcision mod fåreavler Åse Svendsens dyr
Ulven kommer, ulven kommer! Nej, ulven eller ulvene ER for længst kommet.
Og den eller de er en trussel mod bl.a. fåreavler Åse Svendsens dyr, hvoraf mange har måttet lade livet efter, at det intelligente dyr koldblodigt og med kirurgisk præcision har slået til mod dem forskellige steder på Åse Svendsens jorder ved Gånsager nær Skærbæk i Sønderjylland. Ligesom ulven også har markeret sig andre steder i Jylland.
»Det første dokumenterede ulveangreb havde vi i august 2013, og det seneste, som også er dokumenteret med dna, skete 18. oktober 2014. Vi har i løbet af det seneste halvandet år mistet cirka 50 dyr, og mindst 11 er dokumenteret dræbt af ulven. I andre tilfælde er dyrene bare forsvundet, så der kan vi jo ikke dokumentere med dna, at det er ulven, som har taget dem. Men det er der jo en vis sandsynlighed for, at det er,« siger Åse Svendsen, som efterhånden er vant til at høre ulvens karakteristiske tuden.
Sådan har det været i lokalområdet gennem de seneste fem år, siger hun.
Selv om mange i begyndelsen var særdeles skeptiske, når nogen sagde, de havde hørt eller set en ulv.
»Sidst vi hørte ’vores’ ulv, var i forgårs ved 21-tiden. Nogle gange tuder den også om dagen,« siger hun.
450 moderfår
Med cirka 450 moderfår i bestanden er Åse Svendsen blandt de 17 største fåreavlere herhjemme. Og med gårdens beliggenhed i det sønderjyske er hun en af dem, som virkelig mærker konsekvensen af ulvens indtog i Danmark. Og følgelig mærker konsekvensen af, at ulven er fredet, for der bliver flere og flere af dem.
Det intelligente og 60-80 kilo store dyr er efter alt at dømme på kraftig fremmarch. Ifølge de tyske fåreavleres organisation øges bestanden med ikke mindre end 30 procent om året.
»Vi har allerede et problem med ulven, men hvis antallet øges så meget, så har vi virkelig et problem. Det er meget frustrerende at vide, at vi kun har set begyndelsen,« siger Åse Svendsen.
Dyre vogterhunde
Da hun efterhånden mange gange har konstateret, at ulven har slået til mod hendes lam og får, har hun anskaffet indtil videre tre vogterhunde af den italienske race maremma abruzzese. En særlig fårehund, som koster 10.000 kroner stykket plus diverse andre omkostninger, så hver af dem står i cirka 15.000 kr.
»Det er mange penge, men vi kan se, at ulven har været både indenfor og i kanten af hegnet, når den har taget et dyr, så jeg tror mere på, at hundene er løsningen. At hegne er ikke fremtiden for os, hvis vi skal overleve - det er mere hunden,« mener Åse Svendsen, som af samme grund gerne så, at de danske myndigheder gav tilskud til f.eks. de særlige hunde i kampen mod ulven.
»Vi skal op at have otte-ti hunde, hvis det skal passe med størrelsen af vores bestand,« siger hun.
»Vi får erstatning for de får og lam, som er dræbt af ulven. Men kun for dem, hvor det er dokumenteret med en dna-profil, at det er en ulv, der har taget dem. Alle de, som bare forsvinder, får vi ingen erstatning for,« siger Åse Svendsen.
Ida, Dan og Kirsten
De tre italienske vogterhunde hedder i øvrigt Ida, Dan og Kirsten. Opkaldt - med et glimt i øjet - efter tidligere miljøminister Ida Auken, fødevareminister Dan Jørgensen og den nuværende miljøminister Kirsten Brosbøl.
Selv om Åse Svendsen føler stor frustration og indimellem også magtesløshed over problemerne med ulven, kan hun heller ikke lade være at være lidt fascineret af den:
»Man kan se, at det er en dygtig stille dræber, som i modsætning til ræven ikke bare flænser til højre og venstre. Jeg vil næsten sige, at den gør det flot. Når ulven slår til, kan man se, at den kommer som om, at den på forhånd tænker, at nu vil jeg have en lækker lammesteg. Og så tager den en eller to. Ikke flere. Den klipper simpelthen lammet helt over inden forbenene og hovedet, så kun bagbenene er tilbage og resten er væk. Eller også tager den hele maven, fordi den er gået efter indvoldene. Så ligger hele forpartiet og bagpartiet tilbage, mens resten er spist. Ulven er en feinschmecker. Den ved præcis, hvad den går efter den dag. Og det er tydeligt, at den går ind for varieret kost,« som hun udtrykker det.
En forsigtig ulv
»Ulven, som er her hos os, er meget forsigtig og sådan set meget fredsommelig. Det, der er så irriterende og frustrerende, er, at den er her hele tiden,« siger Åse Svendsen.
En stor del af hendes får og lam afgræsser lokale landmænds marker her i de for årstiden meget milde vintermåneder.
En win-win-situation for både landmand og fåreavler, fordi markerne bliver pudset meget grundigt og nænsomt af, samtidig med at Åse Svendsen sparer penge, fordi hun ikke behøver at købe foder.
Men denne fine ordning kan meget snart være historie, frygter hun.
»Med ulvens fremmarch kan det desværre meget snart være slut med at afgræsse marker. Medmindre vi får brugen af vogterhunde godt i gang,« som hun siger.
Miljøministeriet har i 2015 afsat 80.000 kroner - alt i alt - som tilskud til landets fåreavlere til særlig indhegning på grund af ulven.
»Det er jo ikke seriøst. Altså... 80.000 kroner ville ikke engang række til at hegne vores 57 hektar ind. Og jeg er jo bare én af 9.000 fåreavlere i Danmark.«
Åse Svendsen, der begyndte som fåreavler med sølle to dyr for over 20 år siden, havde i efteråret foretræde for Folketingets Miljøudvalg om problemet med ulven.
Efterlyser varslingssystem
Hun har netop modtaget et brev om, at der på hendes gård vil blive lavet nogle forsøg, en slags pilotprojekt, hvor meningen er at finde frem til, hvilke typer af indhegning der kan skærme mod ulven. Og hvilke der ikke kan.
»Det lyder jo meget godt alt sammen. Men der står ingenting om, hvornår det kan gå i gang, og der står ingenting om, hvordan de har tænkt sig at gøre det i praksis, eller hvordan de vil evaluere det. Det er som om, det bare handler om at lukke munden på mig, og så sker der ellers ikke mere,« siger hun. Og tilføjer:
»Vi er nødt til at have seriøs hjælp til det her. Når man ikke må skyde ulven, så har den ingen fjender, og så er den øverst i fødekæden. Vi er nødt til at have et system, så vi bliver varslet, når der er konstateret ulv i et bestemt område. Det er jo også min Skov- og Naturstyrelse. Den må vel være til lige så meget på mine præmisser.«
