Morgenmyldretiden fredag blev generet af uheld på motorveje to steder i landet. Både på Køgebugt Motorvejen omkring København og på Esbjergmotorvejen i det sydjyske var der problemer.

Omkring klokken halv syv var der et uheld på E20 Esbjergmotorvejen fra Vejen mod Kolding.

Det skriver Vejdirektoratet.

Uheldet er sket mellem afkørsel 67 Vejen Ø og 66 Lunderskov.

Kort tid efter gik det galt på Køge Bugt Motorvejen kort efter Vallensbæk Syd, hvor to biler kørte galt i det højre spor.

Uheldet skete lige før den værste myldretid og gav lang kø, fordi kun to spor var farbare.

Omkring klokken halv otte meddelte Vejdirektoratet, at alle spor igen var åbne, men at der til gengæld var massiv kø.

Kort før klokken otte lød det, at trafikken igen var normal på strækningen.

Vejdirektoratet advarede også om, at højre spor på Østjyske Motorvej fra Vejle mod Horsens var spærret, fordi der stod en bil i nødsporet. Også det gav lidt længere rejsetid for bilisterne.