Nye kostråd skal gøre danskerne sundere og slankere. Men der er ikke enighed om, hvordan de nye statslige råd skal lyde.
Der skal nye kostråd til, hvis fedmeepidemien skal bremses. Det mener både fødevareministeren, ernæringsforskere og videnskabelige eksperter, skriver 24timer. Der er dog ikke enighed om, hvordan de otte statslige kostråd fra 2005 skal revideres. I dag er det nemlig primært dem, der allerede lever sundt, der følger rådene.
Uenigheden går blandt andet på kostrådenes hensyn til overvægt og sygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme, cancer og demens, der kan skyldes dårlig kost og fedme.
- De eksisterende råd er ikke optimale, når det gælder vægtregulering, da de ikke i tilstrækkelig grad betoner, hvilke fødevarer der specielt er egnede til at holde vægten. De peger heller ikke specifikt på, hvilke fødevarer der gør det modsatte, altså enten øger vægttab eller fastholder et opnået vægttab, siger ph.d, lektor Thomas Meinert fra Institut for Human Ernæring (LIFE) ved Københavns Universitet til 24timer.
Han er tidligere projektleder på det anerkendte ernæringsstudie Diogenes, der viste, at de nuværende kostråd ikke er gode nok til at stoppe udviklingen af overvægt.
Fødevarestyrelsen er dog tøvende i forhold til at lade de generelle ernæringsråd rette sig specifikt mod overvægt.
- Jeg mener ikke, at man kan bygge generelle kostråd på af hensyn til de overvægtige. Generelle kostråd bygger på viden om ernæringsmæssige behov, som basalt set også gælder for overvægtige. Vi må informere overvægtige om vægttab på andre måder. Og i øvrigt er det også forskelligt, hvorfor mennesker bliver overvægtige. Men jeg kunne godt forestille mig, at vi blev bedre til at forklare om effekten af vores ofte høje forbrug af stivelse fra hvidt brød, pasta, mel og ris, siger kontorchef i styrelsen Else Molander.
Professor i ernæring på LIFE ved Københavns Universitet, Arne Astrup mener dog, at de kommende anbefalinger bør forebygge fedme.
- Da mere end 50 procent af befolkningen vejer for meget, synes jeg, de generelle kostråd også må virke mod overvægt, eller også kunne vi have to forskellige sæt kostråd, siger han.
Men først og fremmest er det vigtigt, at de nye kostråd ikke forvirrer i samme grad som i dag, siger cand.scient. i human ernæring, Per Brændgaard:
- Frem for at bruge en mængde penge og energi på at revidere nogle kostråd, som på flere områder såmænd ikke er så dårlige, bortset fra at de forsømmer at anbefale fuldkorn frem for al den hvide stivelse, skulle myndighederne meget hellere bruge de samme penge på at finde ud af, hvordan vi får ernæringsråd kommunikeret frem til dem, der virkelig har brug for dem. Og i anden omgang finde ud af, hvordan man så herefter motiverer de samme mennesker til at følge rådene. Det nytter jo ikke noget, at vi bruger pengene på at gøre de sunde endnu sundere, mens de andre bliver sygere og sygere, siger han.
