Heidi Rasmussen fik i går tvangsfjernet sine trillinger på 19 måneder Magnus, Tobias og Ida.
Helt usædvanligt bliver børnene tvangsfjernet for to år. Det betyder, at Kalundborg Kommune først om to år vil tage stilling til, om Heidi kan få børnene hjem.
Normalt bliver børn kun tvangsfjernet for et år første gang de bliver fjernet fra hjemmet, og så skal man tage stilling til sagen igen efter et år. Efter det første år kan man så eventuelt beslutte, at et barn skal fortsætte med at være tvangsfjernet i to år mere.
I Heidis tilfælde valgte kommunen i oktober, at lave en akut tvangsfjernelse, fordi Heidi ikke havde taget imod Holbæk Sygehus tilbud om at lade børnene indlægge, så de kunne blive udredt, da man på sygehuset kunne se, at alle tre børn var meget tilbagestående i deres udvikling.
Samme dag som Heidi forlader sygehuset, og tager hjem med børnene, tager Kalundborg Kommune en beslutning om - en såkaldt formandsbeslutning - at tvangsfjerne børnene akut.
De kommer ud på Heidis adresse og henter børnene, som bliver bragt til Bagsværd Observationshjem.
Denne akutte tvangsfjernelse varer i en måned.
I slutningen af november tager Børn og Unge-udvalget stilling til beslutningen om den akutte tvangsfjernelse. Her underkender man beslutningen og siger, at Heidi burde være kommet med børnene til Bagsværd Observationshjem.
- Jeg synes, det er uheldigt, at man kan udnytte reglen på den måde, siger Heidi Rasmussens advokat Anders Brøndtved og henviser til det groteske i, at en tidligere og helt omstødt beslutning om tvangsfjernelse kan bruges som argument for at tvangsfjerne i to år i stedet for et.
Fra 2. december og indtil i går var Heidi derfor medanbragt på Observationshjemmet, så hun kunne få støtte og vejledning.
Da beslutningen i går bliver taget om en tvangsfjernelse af børnene, kommer den korte akutte tvangsfjernelse til at tælle som en tvangsfjernelse selvom den er underkendt, og derfor kan Kommunen beslutte at børnene skal fjernes fra moren i to år.
- Det står i loven, at de må gøre det på den måde. Der står, at bare barnet har været anbragt uden for hjemmet, så kan tvangsfjernelsen gælde i to år. Jeg har haft sager, hvor et barn har været anbragt i tre dage, og så bliver det anbragt i to år, siger Anders Brøndtved, som dog mener, at denne fortolkning af loven er imod politikernes hensigt.
- Jeg tror ikke, at lovgiverne har tænkt over konsekvenserne. Det er ikke det, der har været hensigten. Det, der har været hensigten, er, at hvis der i forvejen har været en længerevarende anbringelse, jamen så kan man sige nu tager vi først stilling hver andet år. Hensigten har ikke været, at fordi man har været anbragt i en måned, så skal der gå to år før man ser på sagen igen.
