Det første ulvedrab på dansk jord i mere end 200 år skabte i slutningen af april landsdækkende overskrifter og ophedede diskussioner. Holdningen til ulve splitter dog ikke kun Øst - og Vestdanmark, men også mennesker langt fra Skandinavien.

Siden Facebook-siden 'I fucking love science', der er et nyhedsmedie om naturvidenskab med mere end 25 millioner følgere, i lørdags publicerede en artikel om ulvedrabet i Vestjylland, har ulvedebatten for alvor taget fart som en viral historie. Her - ligesom i Danmark - er der mange argumenter for og imod ulve:

'Jeg er selv jæger, men denne person er ikke en. Han er en krybskytte,' skriver en bruger.

'Danmark har forfærdelige problemer med dyremishandling... Deres borgere er meget lykkelige, men ikke deres dyr.'

'Det er et bevis på, at intet godt kan leve i Danmark i længere tid.'

'Idioter med våben, igen igen,' skriver en anden.

'Danmark, jeg er vred...Jeg troede i var et civiliseret land og et eksempel for mange, men alligevel tillader i det!!'

'Danskerne har et problem med jagt og drab på dyr - både i det fri og i zoologiske haver. Barbarisk!!!!'

'Jeg vidste ikke Danmark havde bonderøve (oversat fra redneck, red.)'

'Helt ærligt Danmark. Jeg troede i var bedre end det. Det er den slags møg, som jeg ville forvente her i USA.'

'Så der er idioter i Denmark også, hmm'

'Har Danmark bare dårlig karma, når det kommer til dyr?'

'Drabsmanden burde rådne i helvede. Skam jer Danmark.'

'Jeg elsker Danmark, men deres holdning til jagt og hvalfangst er barbarisk og uholdbar.'

'Det eneste, der kan stoppe en jæger med et våben, er en god ulv med et våben'

'Hold nu op. Der er tusindvis af ulve fordelt på den russiske tundra, så der er absolut ingen grund til, at farlige rovdyr skal leve i nærheden af beboelsesområder.''

I kommentarsporet, hvor mange tusinde har skrevet deres holdning, er også mange danskere gået til tasterne for eller imod ulvens tilstedeværelse i Danmark.

Du kan læse flere af kommentarerne nederst i artiklen.

Det er flere år siden, at ulven vendte tilbage til dansk jord, men det omdiskutterede rovdyr blev for alvor en sag, som alle danskere taler om, da en hunulv blev skuddrabt på en plantage øst for Ulfborg i Vestjylland den 17. april.

Hændelsen blev optaget på video af to vidner, og kort efter blev en 66-årige lokal mand anholdt. Efterfølgende har den 34-årige landmand Steffen Troldtoft erkendt, at han var til stede på den mark, hvor ulven blev skudt og dræbt, hvilket har gjort, at han nu trækker sig som folketingskandidat for Liberal Alliance. Han nægter dog kendskab til selve nedskydningen af ulven.