Eskperter er uenige, om det er godt eller skidt, at statens udgifter til SU siden 2001 er steget fra 8,4 til 17 milliarder i 2012.

Statens udgifter til SU er mere end fordoblet fra 8,4 milliarder i 2001 til 17 milliarder i 2012. Det viser en opgørelse fra Uddannelsesministeriet, skriver Politiken.

Flere unge vælger at tage en ungdoms- og videregående uddannelse, hvorfor flere får udbetalt SU, men også den almindelige pris- og løn-udvikling er med til at øge beløbet.

Danmark har ikke råd til de stigende SU-udgifter, mener Jannik Linnemann, der er forsknings- og uddannelsespolitisk chef hos Dansk Erhverv.

- I stedet burde vi bruge pengene på at forbedre uddannelsernes kvalitet og relevans i forhold til den efterspørgsel, der er i det danske erhvervsliv, siger han til avisen.

85 procent af de kandidatstuderende på universiteterne bruger samtidigt mere SU, end deres uddannelse er normeret til.

- Vi bruger ikke pengene klogt, og de stigende udgifter kommer til at fortsætte mod 2020, hvor vi forventer 10.000 flere på de videregående uddannelser. SU’en bør justeres, så man afskaffer fjumreåret og cafepengene for hjemmeboende, mener Jannik Schack Linnemann.

Direktør i Arbejdernes Erhvervsråd Lars Andersen er dog begejstret for stigningen i udgifterne til SU.

- Det er kun glædeligt og et godt tegn, for det viser, at der de seneste år virkelig er flere, der uddanner sig. Det er selvfølgelig noget, der koster på SU-fronten, men flere højtuddannede er noget, der tjener sig ind på lang sigt, siger han til Politiken.

BNB