Konflikter i andre lande er med til at radikalisere unge danskere. Københavns Kommune har oplevet en kraftig stigning i sager om personer, der er i fare for at blive ekstremister.
Konflikter i lande som Syrien, Irak og Israel er med til at radikalisere unge i Danmark.
Sådan lyder vurderingen fra Københavns Kommunes kontor for Inklusion og Mangfoldighed, som siden 2009 har stået i spidsen for hovedstadens indsats mod radikalisering. Her møder man stadig flere københavnske unge, der udvikler yderliggående holdninger.
»Vi oplever i høj grad, at der med de internationale konflikter er en større grobund for radikalisering i København, og det gør, at der er flere unge, der bliver radikaliseret,« siger kontorchef Pernille Kjeldgård og henviser til, at kontoret sidste år fik »mange flere sager end hidtil«.
Sidste år alene havde kontoret 60 sager om radikaliserede unge. Til sammenligning har der i alt været 109 sager i de fem år frem til 2014.
»De sager, vi har fået ind, er borgere med mange forskellige etniske baggrunde. Vi har haft sager med unge kvinder, men det er typisk unge mænd over 20 år. De er typisk fra familier med lavere socialøkonomiske vilkår og uddannelsesbaggrund og har en høj andel af socialsager,« siger Pernille Kjeldgård og tilføjer, at mange af sidste års sager handlede om unge, der ville rejse til Syrien eller Irak for at kæmpe sammen med terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS).
Den forebyggende indsats mål er blandt andet at forhindre, at unge danskere bliver så radikaliserede, at de kan finde på at angribe civile som den nu dræbte 22-årige formodede gerningsmand, Omar Abdel Hamid El-Hussein.
Hvilken effekt weekendens terrorangreb i København vil have på unge danskere, der i forvejen er i fare for at blive radikaliseret, ønsker Pernille Kjeldgård ikke at gisne om.
Men indsatsen skal skærpes. Allerede ugen før de to terrorangreb, der dræbte to civile og sårede fem politibetjente, afholdt et nyligt nedsat ekspertudvalg sit første møde. Udvalget skal det næste halve års tid evaluere indsatsen mod radikalisering og undersøge, hvad der kan gøres bedre, fortæller Pernille Kjeldgård.
»Vi skal lave en skarpere hovedstadsstrategi. Vi siger ikke, at indsatsen ikke allerede nu er stærk, men vi skal blive endnu stærkere,« siger hun og tilføjer, at man især skal blive bedre til at involvere civilsamfundet.
Efter weekendens attentater har SSP København indledt en »tryghedsskabende handlingsplan«, der blandt andet går ud på at tage ud på skoler og ungdomsklubber for at snakke med børn og unge om terrorangrebet.
