Over et arbejdslivsforløb tjener en læge 16 millioner kroner mere end en sosu-assistent.

Uddannelse afgør indkomst igennem hele livet, skriver Politiken.

Det kan for mange lyde som en emsig opfordring fra en mor til en håbefuld søn/datter, der ikke har helt styr på ledighedsperioder, uddannelsesoptag og høj indkomst.

Men en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd slår fast, at alt taget i betragtning, også ledighedsperioder og mangel på job, kan det godt betale sig at tage en uddannelse. Og det ikke små beløb. Mere end 3 millioner kroner igennem et arbejdsliv er der i forskel mellem en erhvervsuddannet med laveste indkomst og en person med den laveste længere videregående uddannelse.

Endnu større er skellet, hvis du ser på, hvad en læge tjener sammenlignet med for eksempelvis en sosu-assistent. Her er forskellen mere end 16 millioner over et helt arbejdsliv.

At der vil være en forskel mellem faglærte og længere uddannede, chokerer nok de færreste. Men at skellet er så stort, burde motivere specielt de unge, mener lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet Peter Erling Nielsen.

- Det er for mig at se ikke overraskende, at der faktisk er god ræson i at lade sig uddanne. Men der er unge i den offentlige debat, der mener, de mangler incitament. Det kan godt være, at det er smart at få et job i Netto lige nu, da det er bedre økonomisk. Men hvis du ser på livsindkomsten, ser man ofte, at man får et længere liv og et økonomisk bedre liv ved at have en høj uddannelse. Det burde ikke chokere, siger han til Politiken.

Den iagttagelse er forbrugerøkonom i Danske Bank Las Olsen enig i.

- Der er virkelig god grund til at tænke langsigtet. Det kan godt være, at du ikke får brug det lige her og nu, men sikkerheden er langt større for uddannede, siger han til Politiken.

BNB