Drenge er stadig ringere end piger til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I Roskilde forsøger de sig med undervisning møntet på drengene. Det vil flere gymnasier gøre i fremtiden.
Man kan ikke se det med det blotte øje. Men når pigerne og drengene i 1.U på Himmelev Gymnasium i Roskilde arbejder sammen om ugens projekt, er undervisningen i særdeleshed rettet mod drengene. Det skriver Berlingske.
I dansk og historie har klassen beskæftiget sig med det klassiske familieliv igennem tiden. Nu skal de i fællesskab danne et produkt, måske et spil eller en video, ud fra deres viden.
Det skal få flere af drengene til at interessere sig for undervisningen og i sidste ende føre dem igennem gymnasiet. For modsat pigerne halter drengene stadig bagefter.
Står det til regeringen, skal 95 procent af en ungdomsårgang gennemføre mindst én ungdomsuddannelse, inden vi når 2015. De nyeste tal fra Undervisningsministeriet viser, at pigerne med dansk baggrund nu er i mål.
Til gengæld er det kun 90 procent af drengene fra 2011-årgangen, som kan se frem til et uddannelsesbevis.
Tallene er ikke meget anderledes i Roskilde, men kommunen forsøger sig nu med, hvad der kan være en løsning på problemet.
- Vores resultater viser, at drengenes læringsudbytte kan stige, hvis undervisningen har et egentligt produkt-output, siger Carsten Wolfgang, som er projektleder på projektet DUR, Drenge Uddannelse Roskilde, som kører på samtlige af Roskildes uddannelsesinstitutioner frem til sommeren 2015.
Modsat regeringens mål om, at 95 procent af en samlet ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, satser Roskilde på at få hele 95 procent af drengene igennem nåleøjet.
Ved at gøre undervisningen mere anvendelig håber Roskilde Kommune, at man kan motivere drengene til at se, hvad de kan bruge deres uddannelse til. Og idéen er måske ikke helt dum.
Ifølge Martin D. Munk, professor på Center for Mobilitetsforskning på Aalborg Universitet, er drengene mere afkastorienterede end pigerne.
Drengene vil gerne se, at der er en mening med det, de laver. Han advarer dog mod at skelne for meget mellem kønnene, for ifølge ham kan begge få et udbytte, når undervisningen bliver gjort mere anvendelsesnær.
I 1.U har lærer Lotte Samsøe også undgået at fortælle klassen for meget om projektet. Hun frygter, at pigerne vil se det som en grund til ikke at deltage i undervisningen, hvis de ved, at den er designet specifikt til drengene.
Emilie Sommer Thune på 17 har dog godt hørt lidt om projektet, og hun synes, at det har gjort drengene mere aktive i undervisningen. Klassekammeraten Theis Gildberg, 17, giver hende ret:
- Drengene har tit svært ved at komme i gang med tingene, og pigerne har lidt mere selvdisciplin. Men jeg synes, at den her undervisning, hvor man skal lave et færdigt produkt, er mere spændende end almindelig undervisning, siger han til Berlingske.
Emilie Sommer Thune, Theis Gildberg og andre gymnasieelever kan da også godt se frem til mere undervisning i den kategori, mener Camilla Hutters, lektor på Center for Ungdomsforskning (CeFU).
I samarbejde med foreningen Forum100% udgiver hun i det nye år et forskningsprojekt om køn og læring på ungdomsuddannelserne.
- De klassiske fag i gymnasiet rummer uden tvivl en vigtig viden og kulturarv, men det er blevet mere uklart end tidligere, hvordan fagene kan forbindes til reelle jobfunktioner på arbejdsmarkedet, og det er en generel udfordring, ungdomsuddannelserne står over for i dag, siger hun til Berlingske og fortsætter:
- Jeg tror, vi kommer til at se flere ungdomsuddannelser, der forsøger sig med den her form for undervisning som i Roskilde, for ungdomsuddannelserne ved godt, at der er behov for nye indsatser med henblik på bl.a. at få flere drenge til at gennemføre, siger hun.
Martin D. Munk stiller sig til gengæld en smule mere kritisk. Målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, kan ikke udelukkende lykkes ved at tilpasse sig kønnenes læringsstile. Også de unges sociale baggrund spiller en rolle.
- Det er især drenge med knap så stærk baggrund, som ligger nogle procentpoint efter pigerne, så det er et ambitiøst mål, når man vil have 95 procent af drengene til at gennemføre en ungdomsuddannelse, konkluderer han over for Berlingske.
