Det blev kaldt »dødsstødet« for Uber, da et flertal i Folketinget lavede aftale om ny taxalov. Men godt syv måneder senere slår Uber-direktør Kåre Riis Nielsen fast, at Uber er kommet for bliver i Danmark.

Selvom Uber-chauffører glimrer ved deres fravær i det københavnske bybillede, har Uber ikke forladt Danmark.

Det slår politisk direktør i Uber Norden og Baltikum, Kåre Riis Nielsen, nu fast.

»Vi er kommet for blive. Inden for tre år regner jeg med, at man igen kan køre med en Uber-chauffør i Danmark – og gerne før,« siger Kåre Riis Nielsen.

Berlingske møder Uber-direktøren i taxatjenestens lokaler i København K, hvor virksomheden deler kontorer med andre iværksættervirksomheder.

Som en cementering af hans budskab, er det første øjet fanger, når man kommer ind på kontoret, et næsten selvlysende skilt på væggen med logoet »UBER«.

Dog er mandskabet i København skåret væsentligt ned til blot én fast mand foruden Kåre Riis Nielsen, som arbejder på tværs af grænserne, siden tjenesten forlod det danske marked.

I Aarhus sidder dog fortsat fyrre mand, som udvikler teknologien bag appen.

»Vi vil gerne Danmark, og vi vil gerne tilbage. Vi fik 300.000 brugere på kort tid, som brugte Uber. Vi er utålmodige. Det er bare et spørgsmål om tid, før vi er tilbage,« siger Kåre Friis Nielsen.

Budskabet falder samme dag, som tjenesten netop er blevet forbudt i London. Men det bekymrer ikke Kåre Riis Nielsen i dansk sammenhæng.

»Dybest set viser det, at der skal klar lovgivning på markedet, så der ikke er gråzoner. I Danmark skal vi operere under danske vilkår og kigge på det danske marked. Vi opererer ikke efter, hvad der sker i England. Det har som sådan intet med situation i Danmark. Pointen er netop, at vi som global tjeneste skal tilpasses det enkelte lands regler.«

En politisk varm kartoffel

Taxatjenesten Uber var den helt varme politiske kartoffel i efteråret. Mens regeringspartiet Liberal Alliance, med Joachim B. Olsen i spidsen, kæmpede indædt for Ubers eksistens, var andre partier som SF og DF i hård kamp mod tjenesten. Anklagerne var, at chaufførerne ikke betalte skat og udkonkurrerede etablerede taxa-selskaber på ulige vilkår.

Resultatet blev, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti, SF, de Radikale og Socialdemokratiet den 9. februar i år indgik en aftale om en ny taxalovgivning. Den blev kaldt »dødsstødet« for Uber. Blandt andet fordi den slog fast, at Uber-chauffører skal have både taxameter og sædeføler i bilen.

Fra brugernes perspektiv var fordelene dog, at priserne på kørsel med Uber var markant billigere end ved de sædvanlige taxi, mens appens funktioner gjorde det lettere at bestille kørselslejlighed.

Trods regeringens ønske var der ikke flertal for at ophæve netop de krav. Aftalen blev således af politiske kommentatorer kaldt for et »nederlag« for regeringen og især Liberal Alliance.

Lovgivning er det rigtige

Som følge af aftalen meddelte Uber, at de ikke længere ville tilbyde deres service i Danmark. Men forlade landet vil de ikke, siger Kåre Riis Nielsen.

»Vi accepterer, at lovgivningen næppe bliver, som vi gerne vil have det. Men det er vigtigt at sige, at lovgivningen er et skridt i den rigtige retning.«

Mange talte ellers netop om, at den nye lovgivning umuliggjorde Uber-kørsel i Danmark?

»Det gjorde den også i første omgang. Men det gode perspektiv i lovgivningen er for os de mere langsigtede tanker bag lovgivningen. Det er tanker, vi deler. Flertallet i Folketinget vil gerne være sikker på, at der bliver betalt skat, og området er ordentligt reguleret. Det mener vi, man kan gøre gennem vores application,« siger Kåre Riis Nielsen:

»Alligevel har der været usikkerhed omkring, at man kan registrere alt gennem appen. Så må vi acceptere, hvis man bliver nødt til bruge taxameter i en periode. Det vigtige for os er, at der er en fair og lige lovgivning på området, som gælder alle aktører.«

En licensbaseret model

Kåre Riis Nielsen siger, at Uber kan registrere turene på samme måde, som sædefølere og taxametre kan. De oplysninger vil taxatjenesten gerne udlevere til myndighederne, men det kræver ny lovgivning på området for persondataregler.

»Vi kan principielt godt acceptere sædefølere og taxametre. Vi mener bare, at det er en unødvendig barriere. Det, som en sædeføler og et taxameter kan, kan en app også. Den lovgivning, der kommer nu, kommer vi ikke udenom. Men vi håber, at den nye teknologi i næste omgang får en større rolle, så ikke bare Uber, men alle mulige andre digitale tjenester kan komme ind på deres respektive markeder.«

Det lyder som om, du siger, at I gerne vil følge de regler, der er på området. Alligevel har I mødt massiv kritik fra flere politiske partier for netop ikke at gøre det. Hvorfor?

»I Finland har man lavet en model, der træder i kraft næste år, som er en liberalisering af markedet og noget nær det perfekte for Uber. Det, der sker i Finland viser, at det kan godt lade sig gøre at have en tjeneste som Uber i de nordiske lande. Men det, vi i bagklogskabens evindeligt klare lys har lært, er, at hvis vi skal operere i Nordeuropa og Norden, bliver det på en licensbaseret model – hvor chauffører skal have tilladelse til at køre,« siger Kåre Riis Nielsen:

»Vi skal forklare tingene bedre – både i forhold til gevinster, men særligt inden for skat og arbejdsmarkedet – så danskerne forstår, hvad vi er for en størrelse. Det har vi ikke været gode nok til, og det har skabt en opfattelse af, at vi ønsker at omgå reglerne. Vi ønsker tværtimod at blive regulerede.«

Chaufførrer er selvstændige

Kåre Riis Nielsen tilføjer, at tjenesten møder de samme opfattelser i Norge og Sverige.

»Vi har ikke været gode nok til at forklare modellen og hvordan, vi sikrer, at chaufførerne betaler skat.«

I siger, at I gerne vil betale skat. Men der er eksempler på, at Skat har udsendt nye selvangivelser til Uber-chauffører, der ikke har betalt skat af deres Uber-indtægter?

»Uber har indberettet oplysningerne om chaufførerne for at sikre os, at kørslen foregår efter reglerne. Men det viser igen, at der er uklarhed i reglerne, og det peger i retning af, at der skal være mere klar regulering og lovgivning, så der ikke kan herske nogen tvivl om, hvad reglerne er på området. Så vil der heller ikke være nogen diskussion om, hvorvidt chaufførerne betaler skat.«

Der har også været bekymring i forhold til chaufførernes vilkår, når de ikke har en overenskomst. Hvad tænker du om det?

»Vores forretningsmodel er, at de folk, der vælger at køre for Uber, er selvstændige. Det gør vi, fordi flere gerne vil vælge til og fra og køre, når de har lyst.«

Efter I forlod Danmark, er der kommet en ny tilsvarende app – Ubr City – hvad tænker du om det?

»Vores teknologi har vist, at der er et behov i markedet. Hvis man ikke sørger for ordentlige vilkår, kommer der alle mulige pirat-tjenester. Det er vigtigt at finde ud af, hvordan man regulerer effektivt, for der er et behov i markedet, vi skal bare sikre os, at det sker ordentligt. Lad os sikre det således, at det bliver på danske forhold,« siger Kåre Riis Nielsen.