Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) bor på Nørrebro og kan godt genkende det noget dystre billede, som debattør og blogger Anne Sophia Hermansen maler af københavnerbydelen i sit seneste blogindlæg på Berlingske.dk.

Anne Sophia Hermansen boede på Nørrebro indtil i sommer og fortæller i sit indlæg om en række oplevelser med utilpassede unge indvandrere, der har gjort, at hun 'aldrig kommer igen'. Blandt andet er hun blevet truet med at få skåret halsen over, og hendes søn fik stjålet sin mobil, som blev trådt i stykker.

Samtidig fortæller Anne Sophia Hermansen, hvordan familiens bil fik dækkene skåret op. Deres cykler blev stjålet, og de havde indbrud, mens de lå og sov med åben altandør.

»Så farvel Nørrebro. Farvel bydel med mere kriminalitet end i resten af København. Farvel skoledistrikt, hvor absurd mange drenge går ud af skolen som funktionelle analfabeter og videre ud til – hvad? Hvor der ikke kun er bander, men også børnebander,« skriver Anne Sophia Hermansen i Berlingske.

Indlægget har rejst spørgsmålet om, hvorvidt har vi glemt, at det i vore dage meget hippe Nørrebro fortsat har en skyggeside, hvor sociale problemer, kriminalitet og dårlig integration dominerer gadebilledet.

Spørger man beskæftigelses- og integrationsborgmesteren i København, Anna Mee Allerslev, er Anne Sophia Hermansens opfattelse af Nørrebro ikke helt forkert:

»Jeg kan genkende meget at det, hun skriver. Det er også derfor, at jeg har forsøgt at sætte en dagsorden omkring integration, der ikke kun handler om inklusion i skolen og positiv mangfoldighed, men som også handler om at tage fat på de integrationsproblemer, der er stadig er i København,« siger Anna Mee Allerslev.

Tvangsfordeling af to-sprogede elever

Belært af sin tid som beboer på Nørrebro, mener Anne Sophia Hermansen at løsningen er en større tvangsfordeling af to-sprogede elever i skolerne. Samtidig skal privatskolerne tage ansvar og give fripladser til børn fra ressourcefattige hjem. Og hun tror på skærpede krav til skoledeltagelse, og at det skal kunne mærkes på forældrenes pengepung, hvis de vender de blinde øje til deres børns pjæk.

»Før jeg flyttede til Nørrebro, troede jeg på, at dårlig integration kunne fikses med social inklusion og en pænere tone i debatten. Det gør jeg ikke længere,« skriver Anne Sophia Hermansen.

Anna Mee Allerslev er enig i, det kan være en del af løsningen, at privatskolerne tager deres del af de ressourcesvage børn og tilføjer i den forbindelse:

»Rigtig mange af de unge, jeg snakker med, føler sig ekskluderet. Vi er nødt til at give dem noget at kæmpe for og få dem til at føle sig som en del af samfundet. Dermed ikke sagt, at jeg ikke mener, at vi skal tage fat om de hårde problemer - at nogle går ud som funktionelle analfabeter eller render rundt på gaden i alt for ung en alder og laver ballade. Men jeg tror, at det er for forsimplet, hvis vi bare siger farvel til den positive inklusion,« siger Anna Mee Allerslev, der også er villig til at se på, om det skal have økonomiske konsekvenser for forældrene til de børn, der ikke passer deres skole:

»Det kan være en måde at sparke døren ind på hos de her forældre. Men det skal ikke misbruges. Så gør vi fattige familier endnu fattigere. Det skal være en døråbner og ikke en straf.«

Det lyder også på dig som om, at problemet med ballade på gaderne skal løses via uddannelse. Hvordan inddrager man forældrene, der jo ikke er med i skole?

»Problemet starter i virkeligheden i vuggestuen. Der er en forskel på dem med anden etnisk baggrund, der går i vuggestue og dem, der ikke gør. Og så viderefører vi det til skolen, hvis der ikke sættes ind der. Vi ved mere og mere sikkert, at forældrene er nøglen til, at børnene klarer sig bedre i skolen. Der kan vi se, at i mange socialt udsatte familier med anden etnisk baggrund, deltager forældrene mindre i deres børns skolegang. Og det har en negativ effekt.«

»Vi ved også, at man kan gøre meget for at få dem til at deltage. Ikke kun med pålæg men også positiv forklaringskraft, tilføjer beskæftigelses- og integrationsborgmesteren.

Hvad så, når børnene er færdige med lektierne og går ned på gaden. Hjælper den positive forklaringskraft også der?

»Hvis vi sørger for, at de unge bliver bedre i skolen, tror jeg også på, at de har større incitament til at opføre sig ordentligt. Og så er det ekstremt vigtigt, at vi i kommunen bliver bedre til gadeplansarbejdet og ikke kun benytter socialpædagogisk venlighedspædagogik. At de kommer ind i klubber og institutioner. Vi skal også sørge for, at socialt udsatte børn kommer ind i foreningslivet,« siger Anna Mee Allerslev.