Det gik ikke Twitter-brugernes næser forbi, da digteren Yahya Hassan på et timelangt pressemøde sprang ud som folketingskandidat for det nystartede parti Nationalpartiet.

Den 19-årige aarhusianer lagde ud med en monolog, hvor han både læste lyrik op og vendte emner som islam, integration og dansk udenrigspolitik.

Siden han i efteråret 2013 udgav digtsamlingen 'Yahya Hassan', har han været meget polariserende i det danske mediebillede og både fået sig venner og fjender. Ved tirsdagens pressemøde var det dog vigtigt for at understrege, at han ikke stiller op til folketinget for at skille vandene.

»På trods og på tværs af klasser har vi til det danske sprog og nation til fælles. Derfor hedder vi Nationalpartiet. Vi er nationale parti. Vi er ikke borgerligt parti, men borgernes parti,« sagde han.

Læs også:

Hassan havde dog ualmindeligt meget på sinde og flere begyndte at undre sig over, hvornår han ville stoppe.

Yahya Hassan begyndte godt ind i sin tale at snakke om, hvor grænserne gik, og hvordan den danske udenrigspolitik påvirker vores egne grænser.

Læs også:

Den 19-årige digter er blot den seneste den stribe af kendte, der har meldt sig som kandidater til det kommende folketingsvalg. Således har debattøren Mads Holger, komikeren Anders Stjernholm og finansmanden Klaus Riskær meldt deres interesse i at blive opstillet.

Efter næsten halvanden time afsluttede Hassan sammen med Nationalpartiets formand Kashif Ahmad  pressemødet. Forinden måtte de dog besvare flere kritiske spørgsmål fra den fremmødte presse, der blandt ville vide, om det hele ikke blot var et mediestunt for partiet, der stadig mangler flere tusinde vælgererklæringer for at blive opstillet til det kommende folketingsvalg.

Det afviste de imidlertidbegge.