Flere tusinde beboere i Aarhus var tirsdag aften uden strøm.

Især den nordlige del af byen var ramt, efter strømmen gik omkring klokken 19.

'Vi har her til aften oplevet en strømafbrydelse på Christiansbjerg og Trøjborg. Vi er ved at undersøge fejlen, der afbrød strømmen til 14.000 kunder,' skrev energiselskabet NRGi på Facebook.

Alle de ramte skulle dog nu have fået strømmen tilbage, oplyser pressevagten hos NRGi.

»Vi arbejder på højtryk på at finde ud af, hvad årsagen til fejlen var,« lyder det.

Hos AffaldVarme ved Aarhus Kommune meldte man også om afbrydelser på vand og varme i et større område, som følge af strømsvigtet, skriver TV 2 ØSTJYLLAND.

Tusindvis af aarhusianerne er tirsdag aften uden strøm, vand og varme.
Tusindvis af aarhusianerne er tirsdag aften uden strøm, vand og varme.
Vis mere

Meldingen lød, at fjernvarmen var blevet afbrudt i store dele af det område, som AffaldVarme i Aarhus betjener, og at pumperne var faldet ud som følge af strømsvigtet i byen. Man måtte derfor vente på, at pumperne startede op igen.

Det er kun to dage siden, at store dele af København blev lagt ned med en strømafbrydelse.