Når danskere mister grebet om rædsomme regninger og rykkere, hjælper flere kommuner med at rydde op. Og to af landets store kommuner har skruet gevaldigt op for brugen af økonomisk administration over for de svageste borgere.
Det viser en rundspørge, Ugebrevet A4 har foretaget til landets ti største kommuner.
I Vejle var 469 borgere sat under økonomisk administration 1. januar i år. Det er næsten 200 flere end i 2009, hvor 280 personer fik styret økonomien af kommunen. København har i perioden fra 2011 til 2014 fået 150 flere borgere under økonomisk administration.
I Odense melder kommunen, at den har overtaget styringen af økonomien for flere borgere. Præcis hvor mange har kommunen imidlertid ikke overblik over.
Og manglende overblik er Odense ikke ene om. Flere af de ti kommuner, Ugebrevet A4 har kontaktet, har ingen data på området.
Dengang arbejdsløsheden steg som følge af krisen, mistede flere kontrollen over økonomien, fortæller Lone Lisby, leder af Modtagelse og Ydelsescenter i Vejle. Det betød flere borgere under administration i Vejle, men nu går det fremad med beskæftigelsen igen, oplyser hun.
»Nogle mennesker kommer ud for begivenheder i livet, hvor overskuddet er væk, og økonomien stille og roligt kører ud på et skråplan. Hvis folk er på vej til at miste deres bolig, fordi de har brugt pengene på andre ting og ikke formået at betale husleje, er de faktisk glade for den vejledning, som de får under administration. Det betyder, at de fastholder deres bolig,« siger Lone Lisby til Ugebrevet A4.
Også Odense Kommune har fundet ud af, at det er effektivt at styre folks økonomi, så de undgår at ryge på gaden.
»Når antallet af borgere under administration stiger, skyldes det, at Odense har øget fokus på at minimere antallet af hjemløse. Samtidig kan den generelle økonomiske krise i samfundet have presset den enkeltes økonomi mere end tidligere,« mener Gitte M. Grønsedt, afsnitsleder i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense.
Det er typisk folk på overførselsindkomster, som kan have alvorlige psykosociale problemer, misbrug eller psykisk sygdom, der bliver sat under administration, forklarer Lars Benjaminsen, ph.d. og forsker i socialt udsatte på SFI.
Men det er meget forskelligt, hvor meget kommuner vælger at overtage folks økonomi. Rundspørgen fra Ugebrevet A4 viser, at København, Odense og Vejle i stigende grad bruger mulighederne i loven. Til gengæld sætter Aarhus, Aalborg og Frederiksberg omtrent samme antal borgere under administration i dag som for fem år siden.
Lars Benjaminsen vurderer, at holdningen til at sætte folk under økonomisk administration er meget forskellig fra kommune til kommune.
»Nogle kommuner mener, at det kan være rigidt at sætte borgere under administration. Man er tilbageholdende med at bruge ordningen, fordi man ikke vil krænke borgerens selvbestemmelse og autonomi,« fortæller Lars Benjaminsen. Han oplever dog, at fordelene ved at sætte folk under administration ofte opvejer ulemperne.
»Jeg er ikke så bekymret over, at kommuner sætter folk under administration. Jeg er mere bekymret over, at de gør det for lidt. Ordningen kan sikre, at folk får betalt deres husleje og andre regninger,« siger han til Ugebrevet A4.
BNB
