Har du oplevet en episode i skolen, som du gerne vil fortælle om? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.
Det er meget begrænset, hvad en dansk skolelærer må stille op over for elever, der ikke gør, som læreren beder om.
Det fortæller formand for skolelederforeningen, Claus Hjortdal, og strafferetsekspert Nicolaj Sivan Holst til BT.
Tirsdag stod det klart, at lokalpolitiet i Aabenraa er ved at undersøge en hændelse, hvor tre lærere ifølge anmeldelsen har fastholdt en 12-årig pige i arme og ben for at fravriste hende en mobiltelefon under en lejrtur.
Claus Hjortdal understreger, at han ikke udtaler sig om den konkrete sag. Men han fortæller, at magtanvendelse over for elever kun må bruges i helt særlige tilfælde.
»Lærere må ikke ret meget. Magtanvendelse er absolut sidste skridt. Det er i afmagt, det sker, hvis det kommer til, at der bliver anvendt magt,« siger han og henviser til loven på området.
‘For at afværge, at elever øver vold mod sig selv eller andre, eller ødelægger eller beskadiger ting, kan der anvendes magt i nødvendigt omfang,’ står der i bekendtgørelsen.
Claus Hjortdal fortæller, at skolelederforeningen advarer mod, at lærerne tager chancer og bevidst eller ubevidst overskrider lovgivningen.
»Selv i situationer, hvor barnet kan virke voldsom og aggressiv, fraråder vi personalet at anvende magt, fordi det kan være svært at vurdere, hvornår noget sker for at berolige barnet. Det kan let ende i slagsmål, så det skal kun ske i nødstilfælde,« siger han.
Nicolaj Sivan Holst, lektor og ph.d. i strafferet på Aarhus Universitets Juridiske Institut, bakker op om den vurdering. Han fortæller, at loven foreskriver, at der skal være proportionalitet mellem det, der sker, og det læreren gør, hvis magtanvendelse tages i brug.
»Overordnet set må læreren godt tage en mobiltelefon ud af hånden på en elev, men hvis eleven gør modstand, skal det afvejes, om det står mål med midlet. Hvis læreren fysisk er nødt til at nedlægge et barn for at få en mobil, går det ikke. Mobilen er simpelthen ikke vigtig nok,« siger han.
Skolelederforeningens formand fortæller, at børn i dag er blevet mindre gode til at rette sig efter lærerne.
»Eleverne er blevet mindre autoritetstro. For ti år siden oplevede vi aldrig, at en elev siger nej så bastant, som det er tilfældet i dag,« siger han og fortsætter:
»Vi har, før det blev lovligt at konfiskere mobiltelefoner, haft skoler, hvor advokater har kontaktet dem, to timer efter en telefon er taget fra en elev. Når børnene oplever, at autoriteterne bliver undergravet af forældrene, så viser det sig lynhurtigt i børnenes adfærd,« siger Claus Hjortdal.
