Mens lande omkring os tillader, at transkønnede kan skifte køn uden at opgive drømmen om børn, tvinges trans-kønnede herhjemme til kastration. Sundhedsministeren er ved at undersøge, om loven skal ændres.
Skal en mand, der tidligere var kvinde, have lov til at føde sine egne børn?
Modsat eksempelvis Sverige, England og USA skal transkønnede herhjemme sige endegyldigt farvel til at få biologiske børn, hvis de ønsker at skifte køn, ændre CPR-nummer og navn.
Sat på spidsen er det spørgsmål på vej til at blive behandlet i Folketinget, da fungerende sundhedsminister Pia Olsen Dyhr (SF) med udgangen af denne måned sætter gang i et udredningsarbejde, der skal se på den danske lovgivning, når en person ønsker at skifte køn.Med tilladelsen til kønskifte følger nemlig en psykiatrisk diagnose og et krav om kastration, hvilket for en kvindes vedkommende medfører, at både livmoder, æggeledere og æggestokke fjernes.
- Undersøgelsen skal se på reglerne for kønskorrigerende behandling, herunder mulighederne for at foretage juridisk kønsskifte uden krav om kirurgiske indgreb. Arbejdet vil involvere flere ministeriers lovkomplekser og skal bl.a. afdække konsekvenserne af eventuelle regelændringer, skriver fungerende minister for sundhed og forebyggelse Pia Olsen Dyhr i en mail. Hun har ikke ønsket at stille op til et interview om spørgsmålet.
Født som kvinde
35-årige Alexander blev født som pige, og han har undergået en række grundlæggende fysiske forandringer for at blive det køn, han altid har følt sig som. For hans kæreste Lizethe er det lige omvendt Hun er født som dreng, og lever i dag som kvinde.
- Det er diskriminerende, at man skal foretage en omfattende operation og skære en del af sig selv, for at få lov til at skifte køn. Og de, som gerne vil beholde deres reproduktive organer, har ikkem ulighed for det. det er en kæmpe skam, for det er en stor glæde at få børn, siger Alexander.
Ingen lægefaglig begrundelse
Der er ikke nogen lægefaglig begrundelse for at fastholde kastrationskravet, og det er formelt set Sundhedsstyrelsen, der i dag giver tilladelse til kønsskifte. Siden loven blev revideret i 2005, har minimum 30 personer skiftet køn og altså ladet sig kastrere. Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, som udreder transkønnede til en kønsskifteoperation, oplyser, at tilstrømningen til klinikken er øget, og at man i fremtiden vil give cirka ti personer årligt mulighed for at skifte køn.
Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder og Europarådet menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg, kritiserer den danske praksis, da det er i strid med grundlæggende menneskerettigheder at kræve medicinsk eller kirurgisk behandling for at opnå en rettighed.
»Det er et voldsomt krav, at man pålægger en person en kastration og fratager personen muligheden for at få børn. Dermed bliver menneskets ret til selvbestemmelse over egen krop krænket,« siger chefkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder Mandana Zarrehparva. Amerikansk mand har født tre børn
I USA og England har man set de første eksempler på, at en mand, der tidligere var kvinde, har fået børn, fordi han stadig havde sin livmoder, æggestokke og æggeleder på trods af kønsskiftet.
Mest kendt er amerikaneren Thomas Beatie, der har født tre børn, og som er stået frem med sin gravide mave og overskæg. I Sverige vil man formentlig også snart opleve en fødende mand, og her fik de transkønnede opbakning fra flere overlæger og psykologer, da man for en måned siden gjorde op med det svenske steriliseringskrav.
»Det at være fanget i en forkert krop og ønsket om at sætte børn i verden er to vidt forskellige ting, som man bør holde adskilt,« siger Stefan Arver, centerleder på Sexualmedicin på Karolinska Universitetshospital i Stockholm.
Etisk Råd har ikke taget stilling til spørgsmålet, men formand Jacob Birkler advarer mod, at vi herhjemme laver lovgivningen efter, hvad »samfundet ikke vil se«. Og selv om man kan frygte, at børn bliver forvirret, så har et kønsskifte intet med forældreevne at gøre, lyder det:
»Barnet har brug for omsorg og tilknytning, det er det afgørende. Og intet tyder på, at transkønnede skulle være dårligere forældre end andre,« siger Jacob Birkler.
På Christiansborg afventer man nu udredningsarbejdet, men også uden for regeringen er der opbakning til at bløde op for kastrationskravet.
»Jeg vil gerne medgive, at det er voldsomt indgribende, at man skal underlægge sig et kastrationskrav som et af mange krav for at få adgang til kønsskifte, hvilket i forvejen er svært. Det er også mere indgribende, end hvad vi kan forsvare i et samfund som det danske,« siger Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde.
HVAD MENER DU? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN?
