Fødevarestyrelsen tilbagekalder nu økologiske tørrede figner fra Spanien, da der er fundet et højt indhold af aflatoksin i dem.

Aflatoksin er et giftstof fra skimmelsvampe, og det er er kræftfremkaldende.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Helt præcist drejer det sig om to forskellige pakker figner fra Solhjulet A/S, der står bag tilbagekaldelsen af produktet.

- Økologiske tørrede figner fra Spanien med et nettoindhold på 500 gram med en sidste anvendelsesdate den 30. oktober 2017.

- Økologiske tørrede figner fra Spanien med et nettoindhold på 5 kilo med en sidste anvendelsesdato den 30. oktober 2017.

De er blevet solgt i institutionskøkkener, helsekostbutikker samt enkelte detailbutikker, oplyses det.

Har du købt produktet, så rådes du til at kassere det eller levere det tilbage til der, hvor du har købt det.