Tusindvis af boligejere bliver allerede i år ramt af en voldsom stigning i deres månedlige udgifter. De tvinges til at betale afdrag.
Festen er slut. I år udløber afdragsfriheden for de første afdragsfrie realkreditlån, og for en tredjedel af boligejerne med afdragsfrie lån kan afdragsfriheden ikke umiddelbart forlænges, vurderer flere realkreditselskaber ifølge Berlingske.
Når boligejerne pludseligt skal betale afdrag, bliver ydelsen på etårige flekslån næsten femdoblet. Det betyder for hver million lånte kroner en stigning i ydelsen fra knap 1.000 kroner til godt 4.700 kroner om måneden. Og mange af boligejerne har ikke noget valg. Deres bolig er nemlig faldet så meget i værdi, at de ikke nødvendigvis kan optage et nyt afdragsfrit lån på samme størrelse.
Konkret vil afdragsfrie lån for op mod 25.000 boligejere udløbe i 2013, viser en rundringning til Nordea Kredit, Realkredit Danmark og Nykredit. Og i de kommende år stiger antallet markant, fordi antallet af afdragsfrie lån voksede kraftigt siden introduktionen i 2003.
Rådgiver om boligøkonomi Søren Ejlertsen fra Realråd peger på to typer boligejere, der er specielt udsatte.
- Jeg vil tro, at det generelt giver store problemer, når afdragsfriheden ophører - især hvis folk ikke har brugt afdragsfriheden til at betale af på dyrere gæld, som var meningen.Det kan eksempelvis også blive dyrt for pensionister, der er i gang med at nedspare i deres bolig. De har ikke ret meget at gøre godt med i forvejen, siger han.
En række eksperter fremhæver over for Berlingske , at det vil ramme hele samfundet, når tusinder af boligejeres økonomi får en bredside. Netop privatforbruget er en af økonomiens svage punkter, og det vil gøre det værre, når boligejere bliver tvunget til at spare yderligere op.
- Det vil hæmme væksten, når folk får mindre i rådighedsbeløb. Og så er det jo egentlig ligegyldigt, om det er selvforskyldt eller ej. Det går jo ud over hele samfundet, siger Søren Ejlertsen, som efterlyser politisk handling.
Det samme gør lektor og boligekspert ved Syddansk Universitet Morten Skak. Han beskylder afdragsfrie lån for at puste boligpriserne kunstigt op. Og han foreslår en mekanisme, så Danmarks Nationalbank kan regulere, hvor stor en del af boliglånet den enkelte familie kan få afdragsfrit.
- Det kan laves, så familierne kan få en mindre del af lånet afdragsfrit, når økonomien flyver af sted. Omvendt når der er recession, skal man kunne få en større del af lånet uden afdrag. Derved bliver det billigere at bo i dårlige tider, og der vil blive lagt en dæmper på opadgående prispres, når det går godt, siger Morten Skak.
