Flere danske elektronikkæder indleder en særlig indsats mod østeuropæiske kryptovalutaspekulanter. De forsøger nemlig at købe enorme mængder grafikkort til computere, så butikkerne ikke har nok til de danske kunder.
Det skriver Ekstra Bladet.
Årsagen, til at østeuropæere i stigende grad forsøger at købe grafikkort i danske butikker, er, at de kan bruges i såkaldte 'kryptovalutaminer', hvor man stiller computerkraft til rådighed for handel med kryptovaluta mod betaling i netop kryptovaluta.
Og netop disse kryptovalutaer som eksempelvis Bitcoin er de seneste år er steget eksplosivt - alene sidste år mangedoblede Bitcoin og en stribe andre af de digitale valutaer som NEM og Ripple deres værdi. Eksempelvis blev Ripple 36.000 gange mere værd i 2017.
Det har man fået øjnene op for i Østeuropa, hvor kryptominer skyder op flere steder.
Russer forsøgte at købe 100.000 grafikkort
Og det kan man altså mærke i butikker som Power og Proshop, skriver Ekstra Bladet.
»Over det seneste år har der været en kraftig stigning i henvendelsen fra udenlandske opkøbere, der vil hamstre grafikkort ved os. Vi har fået henvendelser fra kunder, der vil købe op mod 1.000 grafikkort til op mod 4.000 kroner stykket. Det har vi måtte takke pænt nej til,« fortæller presseansvarlig i Power, Simon Frølich til mediet.
Både hos Power og Proshop oplever man, at grafikkort bliver solgt, så snart de tikker ind på lageret. Og derfor har man nu besluttet hos Proshop, at der maks er to grafikkort per kunde. Blandt andet fordi man har oplevet, at en russer ville købe 100.000 grafikkort.
Hos Power har man også besluttet sig for at sætte et maks på det antal grafikkort, kunder kan købe. Og det skyldes ikke mindst, at man hellere vil sælge til danske kunder - som har det med at vende tilbage, fortæller den presseansvarlige:
»Vi vil hellere sælge 500 grafikkort til 500 glade kunder, der også skal handle ved os i fremtiden, end vi vil sælge 500 grafikkort til en russisk kryptominer. Hvis vi skal vælge mellem dem, vi skal leve af til hverdag, eller en enkelt erhvervskunde, så vælger vi de almindelige kunder,« siger Simon Frølich.
