Politikens chefredaktør er blevet indlagt og opereret for modermærkekræft.
Tøger Seidenfaden har fået kræft. Kort før jul opdagede Politikens chefredaktør, at den modermærkekræft, som han blev helbredt for for fem år siden, er vendt tilbage. Han blev straks undersøgt, og onsdag morgen blev han opereret. Han er nu sygemeldt fra avisen i foreløbig seks uger.Seidenfaden selv bekræfter over for B.T., at det er modermærkekræften, der er vendt tilbage, og at operationen forløb, som den skulle.
- Jeg havde modermærkekræft for fem år siden, og den er kommet tilbage. Jeg er blevet indlagt og opereret her til morgen, og alt er gået godt, siger han.
Tøger Seidenfaden er kendt som en markant og til tider kontroversiel chefredaktør, og han skabte voldsom debat i efteråret, da Politiken valgte at trykke hele den meget omtalte Jæger-bog som et tillæg til avisen.
Mens Seidenfaden er sygemeldt, har chefredaktør Stig Ørskov overtaget de fleste af hans opgaver.
I 2005 fortalte Tøger Seidenfaden om sin sygdom i et interview med Kristeligt Dagblad. Her sagde han blandt andet:
- Det, der overraskede mig mest, var efter. Jeg havde kræft, blev opereret to gange, og selve forløbet er, at man virkelig tager sig sammen, først og fremmest psykisk. Det var ubehageligt, dybt bekymrende og udfordrende. Da jeg var færdigbehandlet og erklæret rask, selvom der altid er risiko for, at det kan komme igen, ville jeg have troet, at jeg enten ville blive ved med at være bekymret eller blive rigtig glad.
- Men i tre et kvart års tid efter havde jeg næsten det, der må være en depression. Der var gråtoner i form af træthed og trist til mode. Jeg kan i dag se, hvad jeg tror, det var: Okay, jeg døde godt nok ikke af det her, men på et eller andet tidspunkt skal jeg dø, og hvad er det hele så værd. Jeg blev mig selv igen, men det satte på intet tidspunkt religiøse tanker i gang. Jeg tror, at det var en spørgsmål om at gebærde mig, som jeg plejer, så jeg kunne skubbe tanken fra mig om, at det hele er meningsløst.
Modermærkekræft rammer hvert år omkring 1200 danskere. Helbredelsesmulighederne er gode. Det altafgørende er, at sygdommen bliver opdaget i tide, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse. 95 pct. af de mænd, der får sygdommen, er i live efter et år. 87 pct. efter tre år. Der findes flere forskellige typer. Den mest almindelige er flad og breder sig langs overfladen. Her er overlevelsen rigtig god. Mere problematisk er det, når modermærket bliver mere knudeagtigt.
- Det afgørende er, hvor tykke de er, og at de bliver fundet tidligt, siger overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse og understreger, at det er svært at sige noget generelt om helbredelsesmulighederne. De anhænger af den enkelte patient og hans eller hendes sygdomsforløb.
- Tilbagefald er aldrig godt. Så bliver prognosen dårligere. Hvis du får tilbagefaldet samme sted, er det nemmere at håndtere, siger hun og kommer med dette råd, hvis du er bekymret over dine modermærker:
- Hold øje med dine modermærker, og gå til læge med det samme, hvis du synes, de begynder at forandre sig, siger overlæge Iben Holten.
- Der er ikke noget galt med et modermærke eller en skønhedsplet, så længe de ikke begynder at ændre sig, men de må ikke skifte farve, facon eller begynde at vokse eller danne sår. Begynder dine modermærker at ændre sig, skal du gå til din læge med det samme. Og husk, at du har en bagside. Få en anden til at tjekke dine mærker på ryggen, siger hun.
