Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

To unge danske kvinder er tilbageholdt af FNs sikkerhedsfolk efter en aktion på FNs europæiske hovedkvarter.

De to danske kvinder Lærke Arvedsen og Luna Pedersen blev tilbageholdt af sikkerhedsfolkene sammen med to aktivister fra henholdsvis England og Schweiz.

Aktivisterne klatrede tirsdag morgen op på bygningen 'Palais des Nations', som er ved at blive renoveret. Her hængte de et 9x15 meter stort banner op, hvorpå der stod: 'China fails human rights - UN (FN) stand up for Tibet'. På dansk: 'Kina dumper menneskerettighederne - FN, forsvar Tibet'.

Nu tilbageholdes aktivisterne fortæller Tashi Andersen, talsmand i 'Studenter for Frit Tibet' i Danmark.

- Det er begrænset, hvor meget vi ved om situationen lige nu. De to danske kvinder og de andre to aktivister bliver lige nu tilbageholdt og afhørt af FN's sikkerhedsfolki. Derefter er det uvist om de schweiziske myndigheder overtager sagen, siger Tashi Andersen.

Kina undertrykker Tibet

Alle fire aktivister er en del af netværket 'Studenter for Frit Tibet', der kæmper for, at Tibet skal være et selvstændigt styre og et frit land. Deres mål med aktionen tirsdag morgen var at sætte fokus på Kinas undertrykkelse af Tibet. Netop tirsdag skulle FNs medlemslande diskutere, om Kina skal have mulighed for at stille op til valg til 'Human Rights Council' i november.

- Vi håber, at aktionen lægger pres på FN. Vi vil ikke have, at Kina bliver en del af FN's 'Human Rights Council', når der er valg til november, så længe menneskerettighedssituationen forværres i Tibet, hvor der stadig er censur, tortur og over 1000 politiske fanger i landet. Kina skal tage ansvar og ændre forholdene i Tibet, før de bliver medlem, siger Tashi Andersen.

Kina besatte Tibet i 1950, og siden har det tibetanske folk været under kinesisk styre. Flere menneskerettighedsorganisationer kæmper for, at det tibetanske folk skal have deres menneskerettigheder og religionsfrihed tilbage.

Forenede Nationer blev dannet efter 2. verdenskrig i 1945, og det var der, menneskerettighederne blev formuleret.

Andre læser også