Vejrtrækningen var rallende. Munden stod åben, og kinderne var blege.

Kameraerne snurrede, mens Anna Bjørslev lå i sin blå natkjole, med børn og børnebørn omkring sig og vred sig i sengetøjet. Hun kunne ikke mere, sagde hun.

De sidste timer var hun stille, der blev længere mellem indåndningerne. Datteren Jytte Bjørslev stod på højre side af sengen med tårer i øjnene og en arm på sin mors skulder.

»Jeg kan ikke mærke noget nu,« sagde Jytte Bjørslev, og aede sin mor farvel, inden hun lod fingrene glide over panderynkerne og lukkede øjenlågene.

Anna Bjørslev døde den 6. juni 2015 på Egvad Plejehjem i Vestjylland. Det er der ikke så meget mærkeligt ved, når man er 90 år gammel og har nået at få både børn, børnebørn og oldebørn.

Anna Bjørslev blev begravet i Ådum Kirke, hvor hun ligger på samme gravplads som sine forældre og sin mand.
Anna Bjørslev blev begravet i Ådum Kirke, hvor hun ligger på samme gravplads som sine forældre og sin mand. Foto: Privatfoto
Vis mere

Det usædvanlige er, at Anna Bjørslevs død blev filmet. Hendes sidste timer blev foreviget af kameraholdet bag dokumentarserien ‘Til døden os skiller’, hvor tredje og sidste afsnit blev sendt på TV2 torsdag aften.

Anna Bjørslev havde selv sagt ja til, at kameraholdet måtte filme øjeblikket, da hun gav slip. Den mellemste af hendes tre døtre, 63-årige Jytte Bjørslev, har det fint med, at tv-seerne i aftes havde mulighed for se hendes mor sove ind.

Anna Bjørslev blev begravet i Ådum Kirke, hvor hun ligger på samme gravplads som sine forældre og sin mand.
Anna Bjørslev blev begravet i Ådum Kirke, hvor hun ligger på samme gravplads som sine forældre og sin mand. Foto: Privatfoto
Vis mere
Børn, børnebørn og oldebørn synger Anna Bjørslev ud.  foto: tv2
Børn, børnebørn og oldebørn synger Anna Bjørslev ud. foto: tv2 Foto: Moving Documentary/TV 2
Vis mere

»Så længe mor var tryg, kunne vi ikke se nogen grund til, at kameraet ikke måtte være med. Faktisk lagde vi ikke mærke til, at der blev filmet, og jeg synes, det er godt at få vist, at døden også kan være en smuk og naturlig ting,« siger Jytte Bjørslev.

Jytte Bjørslev er tidligere social- og sundhedsassistent, og hun oplever, at mange er berøringsangste overfor døden:

»Det er godt at få nogle tabuer af vejen. Og hvis programmet kan være med til at få en pårørende til at sætte sig ind og holde om en døendes hånd, er det det hele værd.«

Anna Bjørslev var hjemmegående og brugte mange timer sammen med sine tre døtre.
Anna Bjørslev var hjemmegående og brugte mange timer sammen med sine tre døtre. Foto: Privatfoto
Vis mere

Jytte Bjørslev fortæller, at hun har savnet sin mor, men ikke sørget over tabet. Alligevel kan hun ikke lade være med at græde, når hun tænker tilbage på dagen:

»Jeg stod med en mærkelig blanding af følelser,« siger hun og snøfter i telefonen. Hun er holder en kort pause, og stemmen ryster, da hun fortsætter: »Jeg var glad for, at hun endelig fik fred, at hun ikke længere skulle kæmpe med smerter. Men samtidig var jeg ked af, at hun døde. Og så kom suget, erkendelsen af at nu er det mig og mine søstre, der familiens ældste.«

Andre læser også: Pape ydmyget på lukket møde: Kynisk Løkke i vildt pokerspil

Talte om Anna Bjørnslev

Dagene op til Anna Bjørslevs død blev brugt på at bladre billeder og tale om det liv, hun havde levet. Anna Bjørslev sad op i sengen og delte minder med familien. Om de årlige påskefrokoster i sommerhuset, ferieturene til Lolland og om den ugentlige torsdagstradition med eftermiddagskage for voksne og vandplaskeri i swimmingpool for børn.

Hvert år dør over 50.000 mennesker i Danmark. 50.000 liv, der er blevet levet på 50.000 måder.

Anna Bjørslevs liv blev levet i Ådum. Det er her, hun voksede op og her, hun døde. Det var her, hun sammen med sin afdøde mand byggede drømmehuset, drev familievirksomheden og satte børn i verden. Anna Bjørslevs far ejede en smedje- og maskinforretning, og da hun blev gift med en ung cykelsmed, blev han kompagnon i familievirksomheden, der reparerede landbrugsmaskiner.

Hjemmegående husmor

Da forretningen var på sit højeste, var der over 30 medarbejdere ansat. Anna Bjørslev var hele sit liv hjemmegående husmor og tog sig af hjemmet og døtrene. Da pigerne blev voksne og fik børn, passede hun også dem.

Derudover var hun meget aktiv i lokalmiljøet. Hun sad i skolebestyrelsen, var gymnastikleder og aktiv i husholdningsforeningen.

TV2s dokumentarserie ’Til dødens os skiller’ har fulgt fem vestjyder, der er nået til livets sidste kapitler, hvor store beslutninger skal tages. Anna Bjørslev er en af dem, og for hende er den svære beslutning at flytte på plejehjem.