I dag fylder den mangeårige tv-vært og journalist Birgit Meister 75 år. Hun ser tilbage på et liv, der har budt på både glæder og sorger, men hvor hun hele tiden har haft journalistikken som et fast holdepunkt.

Hun blev for alvor kendt som vært på TV-Avisen. Det var dengang, Danmarks Radio havde monopol. Som frontfigur dækkede Birgit Meister utallige valgkampe fra 1979 og op gennem 80erne.

Hun blev synonym med de valgkampe, der med hendes egne ord begyndte hvert 10. minut, og hun blev hurtigt en folkekær skikkelse.

Selvom der fra i dag står 75 år i det rødbedefarvede pas, føler Birgit Meister sig langtfra gammel. I stedet beskriver hun sig som ’en voksen, der er blevet lidt ældre’. Hun mener, man er priviligeret, hvis man ikke har nogen skavanker i den alder, hun har – og det har hun ikke. Hun slynger også et friskt ja ud, da hun bliver spurgt, om hun har det godt.

Birgit Meister er datter af en af Danmarks mest læste skribenter, Knud Meister. Det er ham, der står bag de kendte Jan-bøger og Puk-bøger, ligesom han i mange år var en kendt journalist. Som ung fulgte Birgit i faderens fodspor og læste på journalistuddannelsen hos Sorø Amtstidende. Senere fik hun job hos Time Magazine i New York, inden hun altså flyttede ind på skærmen hos DR.

Birgit Meister, der var en af TV-Avisens stjerner i DRs storhedstid fylder 75 år. I 1986 fik hun modersmålsprisen for sine gode evner som studievært. Da TV Avisen fejrede 50 års jubilæum i 2015, var Birgit Meister og Kåre Quist blandt festdeltagerne. Foto: Jeppe Michael Jensen, Mogens Ladegaard, Scanpix, Privat
Birgit Meister, der var en af TV-Avisens stjerner i DRs storhedstid fylder 75 år. I 1986 fik hun modersmålsprisen for sine gode evner som studievært. Da TV Avisen fejrede 50 års jubilæum i 2015, var Birgit Meister og Kåre Quist blandt festdeltagerne. Foto: Jeppe Michael Jensen, Mogens Ladegaard, Scanpix, Privat
Vis mere

»Jeg har haft en priviligeret karriere som journalist. Dengang jeg var hos DR, fik jeg lov at lave en masse forskellige opgaver. Det var både nyhederne, lørdagsunderholdning og opgaver bag skærmen. Sådan er det ikke i dag,« fortæller hun.

Familien først

Journalistikken har fyldt meget i Birgit Meisters liv. Hun har altid gerne villet formidle viden til andre mennesker og har set det som en vigtig opgave at råbe folk op. Journalistikken vil følge hende resten af livet, forklarer hun. Alligevel er det ikke det, der har betydet mest, når hun ser tilbage.

»Min familie er det, der har betydet mest i mit liv. At få børn og blive et led i en kæde har været det største, jeg har opnået.«

Sammen med sin afdøde mand Hans Jørgen Petersen har hun tre børn og tre børnebørn. Det er dem, der kommer først, når hun i dag skal prioritere sin tid. Derfor flyver hun tit til London for at besøge det ene barn og to børnebørn.

Der skal nemlig værnes om familien. Og den bedste måde at være sammen med et femårigt barnebarn på, er mens barnet stadig er fem år, siger hun og henviser til et gammelt citat.

Den største sorg

I 2006 mistede Birgit Meister sin mand gennem 41 år, Hans Jørgen Petersen, til den sjældne hjernesygdom Multipel System Atrofi, MSA. Det var et tab, der gjorde mere ondt end noget andet.

»Jeg var rigtig taknemmelig for vores ægteskab, og jeg er en af dem, der havde fundet manden i sit liv. Vi kommer ikke uden om knubs og skrammer, men det har heldigvis været med til at forme mig,« siger hun.

Derfor har Birgit Meister heller ikke fundet en ny mand at dele livet med. I stedet har hun stiftet Landsforeningen Multipel System Atrofi, der har rejst penge og opmærksomhed om den sygdom, hendes mand blev ramt af. Og selvom hun er afklaret med sit valg om ikke at finde en ny mand, er der stadig en tomhed forbundet med det.

»Jeg savner helt utrolig meget at have ham at dele livet med. Jeg savner at komme hjem til et hus, hvor der er en, der siger ’hej, hvordan er det gået i dag?’,« forklarer hun.

Døden er ikke et tabu

I 1991 skrev Birgit Meister ’Bogen til mine kære’, der er en personlig håndbog om livets afslutning. Det er en bog, som er tiltænkt, at man udfylder den, mens man er rask. På den måde kan man fundere over livets afslutning, ligesom man kan lette eftertiden for de efterladte.

-Arkiv- Lørdag 28. januar: Journalist Birgit Meister, 75 år - - - Birgit Meister får modersmålprisen 1986 grundet sine gode evner som studievært.. (Foto: Mogens Ladegaard/Scanpix 2017)
-Arkiv- Lørdag 28. januar: Journalist Birgit Meister, 75 år - - - Birgit Meister får modersmålprisen 1986 grundet sine gode evner som studievært.. (Foto: Mogens Ladegaard/Scanpix 2017)
Vis mere

Ifølge Birgit Meister gjorde den op med et tabu om døden. Hun var en person, som folk kendte og var fortrolig med, men som ikke kom så tæt på som et familiemedlem. Derfor turde folk åbne og fortælle deres historie.

»Det var overvældende at opleve den modtagelse, som bogen fik. Jeg er sikker på, den har hjulpet rigtig mange med at tale om den frygt, som døden kan være,« siger hun.

Selv har Birgit Meister allerede selv skrevet meget i sin bog. Godt nok er det med blyant, for på den måde kan hun hele tiden tilføje og ændre i de ting, hun før troede var rigtige. For når man bliver 75, begynder man at gøre sig nogle overvejelser.

»I mit tilfælde bunder de i en dyb taknemmelighed for, at jeg har haft det liv, jeg har haft. Jeg har haft en stor glæde ved mit tv-liv, men også ved mit familieliv. Når jeg ser tilbage, har mit liv været en blandet blomsterbuket, men den er rigtig smukt bundet,« siger Birgit Meister.