En af Peter Madsens tidligere medarbejdere forlod Raket-Madsens Laboratorium, efter at Peter Madsen truede ham på livet. Den 52-årige medarbejder fortæller til BT, at Peter Madsen truede med at »smadre hans hoved med en hammer,« mens han havde netop en hammer i hånden.

Medarbejderen har ønsket at være anonym, men BT har dokumentation for forløbet og er bekendt med den pågældende mands fulde identitet.

Hans forklaring kommer samtidig med, at Peter Madsen er mistænkt for drab på den svenske journalist Kim Wall, som han tog med ud og sejle på ubåden om aftenen den 10. august. Det har senere vist sig, at Kim Wall døde på ubåden. Hun er blevet parteret, stukket adskillige gange i underlivet med kniv og delene af hendes lig er kastet i vandet. Peter Madsen nægter sig skyldig, men erkender, at Kim Wall døde ombord på båden ved en ulykke.

Hændelsen fandt sted torsdag d. 21 juli sidste år, hvor praktikanten var på arbejde i Peter Madsens værksted på Refshaleøen. Han havde arbejdet på værkstedet i to måneder i et praktikforløb, som han var blevet tildelt af et jobcenter i Københavns Kommune.

»Da jeg startede derude, så opdagede jeg hurtigt, at der slet ikke var noget sikkerhedsudstyr, som for eksempel brandslukkere og forbindingsgrej. Det er helt nødvendigt at have i et smedeværksted, så det tog jeg op med Peter Madsen,« fortæller han i dag.

Praktikanten stoppede, da opfinderen, der nu er sigtet for drab, truede med at smadre hans hoved med en hammer.
Praktikanten stoppede, da opfinderen, der nu er sigtet for drab, truede med at smadre hans hoved med en hammer. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Det gik skævt mellem praktikanten og Peter Madsen allerede tidligt i praktikforløbet netop på grund af uoverenstemmelsen med det manglende sikkerhedsudstyr. Ifølge praktikanten så interesserede sikkerheden på værkstedet ikke Peter Madsen.

»Jeg forsøgte at tale med ham om det mange gange. Jeg tog det vel op med ham cirka hver anden dag og prøvede at forklare, at det var helt essentielt, at der var den slags på værkstedet. Det er helt normalt i smedeværksteder og Peter Madsen havde også et halvt ton eksplosive kemikalier liggende, som skulle bruges i arbejdet,« siger han.

Men han talte for døve ører. Efter to måneder opstod der en situation, som kunne være endt helt galt.

LÆS OGSÅ: Peter Madsens ven om bizzare videoer: Jeg er chokeret

»Jeg tager igen sagen op med ham og spørger, hvad han tror, Beredskabsstyrelsen vil sige til de forhold, som findes på værkstedet,« siger han og fortsætter:

»Han svarer så pludselig, at sikkerheden er helt i orden, da politiet har været på besøg og de har ikke haft indvendinger og i øvrigt givet de fornødne tilladelser,« forklarer den nu tidligere praktikant, som ikke tror på Peter Madsens forklaring.

»Jeg siger til ham direkte, at det er i hvert fald løgn. Politiet kan slet ikke give de fornødne tilladelser til det,« siger han.

Det bliver for meget for Peter Madsen. Han bliver aldeles rasende, farer op og truer praktikanten.

»Han står mindre end en meter fra mig med en hammer hævet over hovedet. Han skriger, at 'nu skal jeg fandme holde kæft, ellers smadrer han mit hovede med den her hammer',« forklarer han.

Svensk politi med hunde eftersøge i Køge Bugt.
Svensk politi med hunde eftersøge i Køge Bugt. Foto: 50090 Johan Nilsson/TT
Vis mere

Praktikanten står på det tidspunkt med ryggen mod udgangen af værkstedet, som ligger i en hangar på Refshaleøen. Til stede er også to andre praktikanter, Peter Madsens kone og Peter Madsens private sekretær.

»Jeg siger 'Nej, det gør du ikke, Peter' og bevæger mig væk fra ham. Så råber han, at jeg skal skride ud af hans værksted omgående. Så pakker jeg mine ting sammen fra mit skab og går. På vej ud råber Peter Madsen efter mig, at han vil sige til jobcenteret, at jeg 'er sindssyg',« siger han.

Han vender aldrig tilbage til værkstedet på Refshaleøen, selvom han var forpligtiget til at gennemføre sit praktikophold, hvis han ville undgå, at kommunen skar i hans kontanthjælp.

Da han kommer hjem fra værkstedet, sender han kommunen en e-mail, hvor han forsøger at forklare sagen i detaljer. BT er i besiddelse af denne mail, som er sendt 21. juli sidste år. Mailen er en gengivelse af den nu tidligere praktikants fortælling. BT er desuden i besiddelse af nogle mailsvar fra kommunen, som dog ikke går på sagen, men som blot forklarer, at mailen stiles til den korrekte sagsbehandler i kommunen.

Norge vil efterforske drabssager med Peter Madsens dna Norsk politi vil undersøge, om Peter Madsen kan hænges op på uopklarede drabssager i Norge.Se RB kl.13.57 den 11.10.2017 !!!! SPECIALPRIS FOR KUNDER UDEN NYHEDSTJENESTE-ABONNEMENT: PR. BILLEDE KR. 2.000, - + MOMS !!! Ubådskaptajn Peter Madsen reddet i land i Dragør Havn fredag d. 11. august 2017, efter en større redningsaktion ud for Københavns Havn. PLUS Selv om en række oplysninger belaster den drabssigtede Peter Madsen, mangler efterforskerne fortsat at besvare afgørende spørgsmål i den usædvanlige sag. (Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2017)
Norge vil efterforske drabssager med Peter Madsens dna Norsk politi vil undersøge, om Peter Madsen kan hænges op på uopklarede drabssager i Norge.Se RB kl.13.57 den 11.10.2017 !!!! SPECIALPRIS FOR KUNDER UDEN NYHEDSTJENESTE-ABONNEMENT: PR. BILLEDE KR. 2.000, - + MOMS !!! Ubådskaptajn Peter Madsen reddet i land i Dragør Havn fredag d. 11. august 2017, efter en større redningsaktion ud for Københavns Havn. PLUS Selv om en række oplysninger belaster den drabssigtede Peter Madsen, mangler efterforskerne fortsat at besvare afgørende spørgsmål i den usædvanlige sag. (Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2017) Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Jeg taler aldrig mere med kommunen om sagen, men jeg fik godkendt mit forløb på den måde, at jeg ikke blev trukket i kontanthjælp,« siger han.

Han har ikke siden talt med Peter Madsen.

»Jeg har set ham to gange cykle rundt på en rød damecykel. Han så mig den ene af gangene, men kiggede den anden vej,« siger han.

BT ville gerne have talt med både Peter Madsens forsvarer Betina Hald Engmark og Københavns Kommune i forbindelse med denne sag, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.