Den tidligere anfører på fodboldlandsholdet, Jan Heintze, 47, springer nu ud som ejendoms-spekulant i spidsen for et selskab, som vil investere 7,5 mia. kr. i blandt andet firma-ejendomme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>- Vi kigger mod Danmark og især København, fordi København har en central placering i forhold til resten af Skandinavien. Det gør det interessant for mange selskaber fra resten af Europa at placere sig i området.

Vi kan tilbyde finansiering og udvikling af alle typer ejendomsprojekter. Kunderne bestemmer selv, om de vil eje eller leje det endelige byggeri. Det sker på fordelagtige vilkår, fordi vi netop har indgået en ny samarbejdsaftale, der giver os en stor pengetank i ryggen, siger Jan Heintze i en pressemeddelelse om projektet.

Grundlagde trykkeri

Heintze bor i Holland. Han stoppede sin fodboldkarriere i den hollandske storklub PSV Eindhoven i 2003, men allerede på det tidspunkt havde han opbygget et forretningsimperium i Holland, hvor grundstenen er hans trykkeri. Det blev etableret under Heintzes første 12 år i PSV Eindhoven.

Siden er firmaet Jan Heintze Sport og Media kommet til. Det firma har blandt andet haft retten til salg af reklamer på storskærmene på PSV Eindhovens hjemmebane, Philips Stadion, og Heintze har også købt rettighederne til PSVs merchandising.

- Alt det, som jeg er i gang med, kan godt tage pusten fra mig indimellem. Nogle gange bruger jeg for meget tid på det, har Jan Heintze tidligere sagt om sine forretningsaktiviteter.

86 landskampe

Men det var, inden han stoppede som fodboldspiller efter en mere end 20 år lang karriere, der gav ham 86 landskampe og to VM-slutrunder i 1998 i Frankrig og 2002 i Japan/Sydkorea. Heintze var i m ange år anfører på det danske landshold.

Udover PSV Eindhoven nåede han også at spille for to tyske klubber, Bayer Uerdingen og Bayer Leverkusen. Nu har han tid nok til forretningerne og springer ud som bagmand for investor-kredsen.

Det er ikke muligt at få oplyst, hvor meget Jan Heintze selv skyder i projektet.