Ayman Barakgi er en af dem, der har oplevet en københavnsk skole indefra.
Både hovedet og hænderne er skruet godt på. Men det er mere på trods end på grund af hans folkeskoletid, at han i dag er godt i gang med at uddanne sig til industritekniker på erhvervsskolen Next på Tuborgvej i København.
I ni år gik Ayman Barakgi fra Nørrebro i København på Klostervængets Skole på ydre Østerbro. Det faglige udbytte var mildest talt ringe, siger han.
»Vi skiftede lærere mange, mange gange. I 7-.8. klasse var der en periode på op mod et halvt år, hvor vi ikke havde en fast matematiklærer. Vores faste lærer blev syg, så var der en periode på to måneder, hvor vi havde en vikar, men så holdt han også op. Jeg fik 02 i problemregning, og så fik jeg vist 7 i færdighedsregning,« siger han.
Også i fysik og kemi var der lange perioder, hvor han ikke fik den undervisning, han skulle.
»Der var et halvt eller helt år, hvor vi ikke havde en lærer. Vores første lærer i fysik og kemi havde vi én dag, og så så vi hende ikke igen. Jeg ved ikke, hvad der skete med hende. Jeg tror slet ikke, vi havde fysik og kemi i en længere periode. Jeg fik vist 4.«
I dansk gik det noget bedre. Her fik han 10 i den mundtlige afgangsprøve, 7 i retskrivning og 4 i dansk stil.
»Jeg var måske ikke den bedste til at skrive dansk stil. Men det var ikke en karakter, jeg burde være gået ud med, og jeg kunne godt have gjort det bedre. Men gennem årene havde vi mange vikarer.«
De sidste to folkeskoleår, hvor Ayman Barakgi egentlig gerne ville have fokuseret på gøre sig klar til en ungdomsuddannelse, husker han som en tid med uro i timerne og fraværende lærere.
»Det var på en måde spild af tid. Det var ikke særligt fokuseret. Der var larm i klassen, og mange af mine skolekammerater var ikke fokuseret på læring. Vikarerne gad heller ikke have os længere til sidst.«
Ayman Barakgis motivation for at gå i skole blev lige så stille drænet.
»De to sidste år handlede det for mig bare om at dukke op til tiden og så bare vente på, at vi fik fri.«
I engelsk og fransk bevarede han dog motivationen.
»Jeg var ret glad for engelsk i folkeskolen, og i fransk havde vi faktisk en lærer, som var god til at motivere os, og som havde fokus på undervisningen. Der lærte vi rent faktisk noget. Men hver gang vi havde fransk, kunne vi høre, at tyskholdet spillede fodbold nede i gården. Der var et par af pigerne på tyskholdet, der var meget sure over, at de ikke fik nogen tyskundervisning. Lærerne på tyskholdet forsvandt vist også.«
Ayman Barakgi gik ud af folkeskolen i 2011. Han er i dag 22 år. I januar 2017 begyndte han på uddannelsen som industritekniker. I den mellemliggende periode har han taget 10. klasse, grundforløbet på køletekniker-uddannelsen og en hel HF.
»Jeg har heldigvis nogle forældre, der har bakket mig op, og mine to ældre søskende har hjulpet mig med lektierne.«
Ayman Barakgi håber, at hans uddannelse kan bringe ham til udlandet.
»Jeg vil gerne til Japan at arbejde. Jeg kan godt lide deres kultur, og jeg kan tale lidt japansk.«
Klostervængets Skole skiftede i 2013 navn til Nørre Fælled Skole i et forsøg på at ændre sit dårlige ry. På daværende tidspunkt var skolen blandt de 15 dårligst præsterende skoler i Danmark og havde 93 procent tosprogede elever.
