Den tidligere bandeleder og nuværende konfliktmægler, Nedim Yasar, har kun hovedrysten tilovers for regeringens plan om straffe kriminalitet dobbelt så hårdt, hvis det bliver begået i ghettoer.

Regeringens forslag om at straffe visse typer af kriminalitet dobbelt så hårdt i udvalgte ghettoområder er blevet diskuteret flittigt i de seneste dage, hvor politikere, jurister og meningsdannere alle har givet deres mening til kende om justitsminister Søren Pape Poulsens (K) nyeste udspil i debatten om parallelsamfund i Danmark.

Og nu melder den tidligere bandeleder og nuværende konfliktmægler Nedim Yasar sig altså ind i koret af kritikere.

»Forslaget er jo ren diskrimination. Og så husk, at det jo ikke er dem, der har bestemt, at de bor i en ghetto. Det er systemet, der har bestemt det.«

Skruer vi tiden fem år tilbage, var det ellers ham, som sådan et forslag var rettet mod. Bosat i en ghetto uden for København stod den nu 30-årige mand i spidsen for banden Los Guerreros og var bundkriminel, men så vendte han bandelivet ryggen. Han forlod miljøet gennem et exitprogram for bandemedlemmer, og i dag er han foredragsholder, konfliktmægler, radiovært og arbejder desuden med udsatte unge.

Han mener bestemt ikke, at dobbelt så hårde straffe i ghettoerne er det rette redskab, hvis man forsøger at komme parallelsamfundene til livs.

»Jeg synes slet ikke, at forslaget er positivt for integrationen. Derimod synes jeg, at man skubber indvandrerne længere og længere væk ved bare at fokusere på 'straf, straf og straf' i stedet for hjælpe de kriminelle.«

Jamen, hvordan vil du hjælpe de kriminelle?

»Jeg synes, at man bør gøre ghettoerne 'mindre ghettoagtige'. I den ghetto, hvor jeg boede, har man eksempelvis nu fjernet en masse træer, så man kan se ind og ud af ghettoen, og så har man generelt gjort det hele lidt flottere. Det gør, at man har lyst til at bo der og ikke bare føler, at man bor i et slumkvarter. Og så bør man også fokusere på nogle initiativer, der får indvandrerne ud. Vi kan tage mit mor som eksempel: Hun blev sendt på et tegnekursus, da jeg var barn, og det har hun siden lært fra sig derhjemme, og nu plager de børn, som jeg arbejder med, mig om at tegne hele tiden.

Du har selv været kriminel og boet i en ghetto. Hvordan ville du have reageret på sådan et forslag?

»Allerede dengang følte jeg mig distanceret fra samfundet, og hvis der så var kommet sådan et forslag oveni hatten, så havde jeg sgu nok følt, at bandelivet var bedre for mig. Jeg kan også se for mig, hvordan banderne kommer til at bruge det her forslag til at rekruttere. Forestil dig, at de siger: 'Prøv at se, hvordan samfundet behandler dig i forhold til andre mennesker, når de vil straffe dig hårdere, fordi du bor et sted, hvor der er flere indvandrer'. På den måde føler de unge, at samfundet er imod dem.«

Men modsat kan man vel også håbe, at udsigten til dobbelt så hårde straffe vil afskrække de kriminelle unge?

»Overhovedet ikke! Du kan jo bare se, at de satte straffen for kriminalitet med skydevåben op med 50 procent, og havde vi ikke skyderier hver dag i efteråret? Jo! Det afskrækker ikke en skid. Det gør dem ikke bange, for de er allerede indforstået med, hvad de er gået ind til som kriminelle, så de er sgu ligeglade med, om de får 60 dage i stedet for 30 dage for at give en eller anden en knytnæve.«