Det fastslår Skattesagskommissionen, der siden 2011 har undersøgt alle aspekter af behandlingen af Kinnock skattesag, i et udkast til beretning. Den endelig beretning om sagen offentliggøres i september.
Til gengæld fastslår kommissionen, at departementschefen i hvert fald på tre møder, hvor behandlingen af sagen blev drøftet med blandt andre daværende direktør i Skat København, Erling Andersen, gik tæt - og ifølge kommissionen for tæt - på sagsbehandlingen, dog uden at Loft forsøgte at ændre den afgørelse, Skat København lagde op til: Nemlig at Stephen Kinnock ikke var skattepligtig til Danmark.
Kommissionen skriver, at det må ‘lægges til grund’ at ‘drøftelserne’ mellem Skat København og blandt andet Peter Loft på et møde om sagen den 13. august 2010 - selve afgørelsen blev sendt den 16. september 2010 - ‘gik ganske tæt på Skat Københavns behandling af sagen. Drøftelserne på mødet rettede sig ikke alene mod regler og praksis, som havde betydning for sagens afgørelse, men angik i høj grad også faktum i sagen og måde, som sagen blev oplyst på.’
Om endnu et møde om sagen, der fandt sted mellem Skat København og Skatteministeriet den 1. september 2010 - 16 dage før afgørelsen var færdig - ‘lægger’ kommissionen ‘til grund’, hvilket er jurasprog for ‘mener’, at ‘Peter Loft ikke gav udtryk for, at udkastet til agterskrivelse (kendelsen i sagen) burde have haft en anden konklusion’, nemlig at Kinnock var skattepligtig, men også her fastslår kommissionen, at ‘samlet lægges det til grund, at drøftelserne også på dette møde gik meget tæt på sagsbehandlingen.’
Også på endnu et møde, den 3. september 2010, ‘var man således meget tæt på Skats Københavns sagsbehandling’, skriver kommissionen. Erling Andersen, direktør for Skat København og hans højre hånd, direktør Lisbeth Rasmussen, har om dette møde forklaret, at de var overbevist om, at når Peter Loft på dette møde var så aktiv, skyldtes det, at ‘nogen’ - formentlig ministeren - pressede ham, men kommissionen noterer, at det ‘efter de foreliggende oplysninger’ ikke ‘kan lægges til grund, at Troels Lund Poulsen eller Peter Arnfeldt var involveret i mødet.’
Det mest centrale i række af møder mellem Skat København og Skatteministeriet var det femte og sidste, der fandt sted den 13. september 2013, tre dage før afgørelsen blev sendt. Det er på dette møde, at Peter Loft pludselig forsøgte at få de nu berømte ‘fire linier’ med i afgørelsen. Af de fire linier fremgik det, at det ved afgørelsen også var lagt vægt på ‘din og din families dagligdag’ og ‘jeres … familiemæssige forhold’ eller ‘de … familiære forhold’, og direktørerne Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen fra Skat København mente, at departementschef Peter Loft - ved at insistere på at få disse linier med - forsøgte at give et ‘hint’ om, at Stephen Kinnock, hvilket de involverede på det tidspunkt troede, var homoseksuel.
Meningen var angiveligt, at pressen, når Kinnock forventeligt offentliggjorde kendelsen, ville ‘lure’, at Kinnock var homoseksuel, og begynde at bore i spørgsmålet til stor skade for Thorning-parret.
Skattesagskommissionen skriver, at det ‘efter de foreliggende oplysninger ikke [kan] lægges til grund, at linierne hentydede til oplysningerne om Stephen Kinnocks seksuelle orientering’, men kommissionen bemærker dog, at Peter Loft ‘var ganske vedholdende med hensyn til sit ønske om, at linierne kom med i agterskrivelsen’ - agterskrivelse betyder udkast til kendelse i skattesagen.
Til gengæld fastslår kommissionen direkte, at departementschef Peter Loft talte usandt, da han den 22. august 2010 sagde til Politiken, at ‘der er vandtætte skotter mellem os og i dette tilfælde Skat København’ og ‘vi skal holde os langt væk fra den konkrete sag, som jeg ikke kender.’
Kommissionen noterer, at ‘Peter Loft er refereret korrekt i avisen, og at udtalelsen om, at han ikke kendte sagen, er urigtig.’
Skattesagskommissionen fastslår også direkte og utvetydigt, at Folketingets Ombudsmand fik ‘urigtige’ oplysninger, da ombudsmanden i først 2010 og siden 2011 overvejede at undersøge, hvorvidt Skatteministeriet havde været for tæt på sagsbehandlingen i Skat København, da Kinnock-skattesagen blev behandlet i sommeren 2010. En kritik, der rammer både Skat København og Skatteministeriet, idet også Skat København skrev redegørelser til ombudsmanden, der var direkte og bevidst ‘urigtige’.
‘Kommissionen lægger … til grund, at oplysningerne i redegørelsen fra Skat København om, i hvilket omfang der er videregivet akter og informationer til Koncerncentret (Skatteministeriet, BTs bemærkning), er urigtige, og at beskrivelsen af indholdet af drøftelserne på de fem møder også er urigtig’ - pointen er, at Skat København hævdede, at der ikke var videregivet materiale om den konkrete skattesag, og at selve skattesagens konkrete indhold ikke blev drøftet på de fem møder mellem blandt andre departementschef Peter Loft og direktør Erling Andersen. Hvilket ikke var sandt.
Kommissionen fastslår også, at der blev ændret i centrale dokumenter, så ombudsmanden ikke på den måde opdagede, at Skatteministeriet havde været - for - tæt på sagen.
