Faren til Omar Abdel Hamid el-Hussein er i chok, efter hans 22-årige søn søndag morgen blev dræbt og siden er blevet kendt som en terrorist med to mord på samvittigheden.

Det skriver Jyllands-Posten, der mandag mødte faren, som de har valgt at anonymisere:

»Jeg er ligeså chokeret som resten af verden er. Jeg fik det at vide af politiet, som ringede til mig,« siger faren til Jyllands-Posten og forklarer, at han ikke ønsker at uddybe sagen mere.

LÆS OGSÅ

LÆS OGSÅ

Før Omar Abdel Hamid El-Hussein endte sit unge liv på fortovet på Svanevej i København, havde han været genstand for en hektisk menneskejagt rundt i Københavns gader lørdag aften og nat.

VED DU NOGET? To mænd er blevet sigtet for at hjælpe terroristen Omar, og BT vil gerne høre fra dig, hvis du kender de to. Skriv til 1929@bt.dk.

Den startede, da han lørdag eftermiddag gik ind på kulturstedet »Krudttønden« på Østerbro og skød omkring sig med et automatvåben. Her dræbte han den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard og sårede tre politibetjente. Inden politiet fandt frem til ham, nåede han at begå endnu et attentat. Denne gang mod sygnagogen i Krystalgade i indre by, hvor han dræbte den 37-årig og den 37-årige Dan Uzan og sårede yderligere to politifolk.

Søndag foretog Københavns Politi flere rangsagninger i Mjønerparken på Nørrebro. Her blev flere personer anholdt. To af dem blev mandag morgen fremstillet i grundlovsforhør - sigtet for at have hjulpet den 22-årige. De nægtede sig begge skyldige i sigtelserne.

Tre unge mænd mindes den dræbte formodede gerningsmand til terrorangrebene i København på det sted, hvor den 22-årige mand blev skudt af politiet.
Tre unge mænd mindes den dræbte formodede gerningsmand til terrorangrebene i København på det sted, hvor den 22-årige mand blev skudt af politiet. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere