Eksperter har igen udråbt de største trusler mod Danmark.
Terroren hærger forskellige steder i verden, og vi er alle sammen bange for bombeangreb og skudmassakrer ved højlys dag. Men der er måske grund til at bekymre sig mere om den elektroniske sikkerhed.
Det såkaldte Sikkerhedspolitiske Barometer har talt, og det er der kommet en liste over de største trusler ud af. Nogle har ændret placering på listen i forhold til sidste år, men top tre er indtaget af cyberangreb, migration og ustabilitet i Europa.
Terrorisme kommer derimod først ind på en fjerdeplads, hvilket kan virke besynderligt efter terrorangrebet mod Krudttønden og synagogen for godt et år siden. Men ifølge seniorforsker Kristian Søby Kristensen skyldes det formentlig de adspurgte eksperters fokus på trusler mod staten som helhed og ikke enkeltstående tilfælde.
Kristian Søby Kristensen står sammen med kolleger fra Center for Militære Studier bag den årlige undersøgelse, og han mener, at cyberangreb endnu en gang indtager førstepladsen, fordi det er en udfordring, som rammer bredt.
»Det er min personlige vurdering, at mange af os er bekymrede for, at nogen stjæler vores personlige oplysninger, eller at virksomhederne bliver angrebet af kriminelle. Det handler i bund og grund om frygten for lækkede oplysninger,« siger seniorforsker Kristian Søby Kristensen og tilføjer, at efterretningstjenesten og Center for Cybersikkerhed vurderer, at truslen om cyberangreb er ganske høj.
Den største frygt
Det er tredje gang, en forskergruppe fra Center for Militære Studier på Københavns Universitet har bedt bl.a. politikere, embedsfolk, forskere og meningsdannere vurdere trusselsbilledet mod Danmark. I går udkom rapporten, og her slår eksperter altså fast, at det er de elektroniske angreb, som udgør den største frygt.
Kristian Søby Kristensen mener, man kan dele cyber-angreb op i tre grupper: Den kriminelle del, hvor man f.eks. stjæler penge fra privatpersoner. Dernæst spionagen mod institutioner, virksomheder og statslige organer, som kan være at hacke sig ind i Novo Nordisks systemer og lure på den nyeste insulinforskning eller se oplysninger om Danmark forud for et Nato-topmøde.
Sidst, men ikke mindst, er der den mest sjældne form for angreb, nemlig brug af virtuelle redskaber. Det kan f.eks. være at slukke for al strømmen på et sygehus, så man bringer patienters liv i fare, fordi alle respiratorer slukkes. Den type angreb er der dog ikke stor risiko for ifølge seniorforskeren, da der er få, som har interesse i at gøre skade på den måde.
Spionage
»Angrebene handler ofte om spionage – ofte mod offentlige institutioner. Truslen er alvorlig, og der bliver gjort en del for at gøre opmærksom på, at truslen er meget reel,« siger Kristian Søby Kristensen.
Cyberangreb kan altså spænde vidt, derfor findes der ifølge Beredskabsstyrelsen også en række termer, som betegner emnet. Cyberkriminalitet, cybersabotage, cyber-aktivisme, cyberspionage, cyberterror og cyberkrig. Angrebene har endnu ikke kostet menneskeliv, men truslen mod en række samfundsfunktioner kan indirekte få konsekvenser for liv, helbred og velfærd.
Listen er en del af Sikkerhedspolitisk Barometer, som er lavet af Center for Militære Studier. Listen er baseret på svar fra politikere, embedsfolk, forskere og meningsdannere. Definitionerne er hentet fra research.
1. Cyberangreb
Elektroniske angreb rettet mod informations- og kommunikationsteknologi. Angreb finder sted i cyberspace og bag dem står enkeltpersoner eller grupper og netværk. Det kan både være via hacking, malware som virus eller phishing, hvor bedrageriske mail forsøger at franarre fortrolige oplysninger. Trusler kan spænde fra spionage, hacking af personfølsomme oplysninger til økonomisk kriminalitet.
2. Migration
Direkte oversat er det bevægelse eller flytning fra et sted til et andet, og begrebet omfatter derfor både ind- og udvandring mellem lande. ofte er folk nødsagede til at flytte sig pga. ydre omstændigheder som f.eks. krig. Det er et af de mest højaktuelle emner med flygtningsstrømmen og -krisen i Europa på nuværende tidspunkt.
3. Ustabilitet i Europa
Det handler om, hvad Rusland kan finde på at gøre efter konfrontationen med Vesten i forhold til Ukraine, som udløste sanktioner fra EU og USA. Det vil sige, om situationen i Ukraine er stabil eller ustabil, og hvor stor risikoen er for, at en konflikt kan blusse op, så situationen udvikler sig. Samt også flygtningekrisen, som presser bl.a. Schengen-samarbejdet mellem EU-landene.
4. Terrorisme
Frygt gennem voldsaktioner. Enten udført af enkeltpersoner eller - som oftest - grupper eller netværk. Det kan være på baggrund af kriminelle, politiske eller religiøse årsager. I nyere tid har terrorismen vist sig i Paris, USA, sågar Danmark og senest i Jakarta i Indonesien.
5. Fejlslagne stater
Det vil sige stater, som ikke kan modstå det sociale, økonomiske, politiske og militære pres, som de udsættes for. Eksempler er Sudan, Afghanistan, Somalia, Syrien og Irak.
6. Global opvarmning
Som en trussel mod kloden som helhed - stigninger i vandstandsniveauer og voldsomme vejrfænomener er med til at forstærke sikkerhedsricisi på tværs af landegrænser. Ifølge FNs sikkerhedsråd kan klimaforandringer true fødevaresikkerheden, menneskelig sundhed og øge menneskers sårbarhed ved ekstreme begivenheder. Det kan underminere staters stabilitet og f.eks. øge migrationen.
7. Økonomisk krise
Et samlebegreb for potentielle kriser, der kan opstå - enten globalt eller som set for nylig i Europa. Ufrivillighed fra bankerne til at udlåne penge, som satte skår i glæden hos erhvervslivet såvel som hos privatpersoner, mens boligmarkederne skrantede, og arbejdsløsheden steg. Gældskriser, finanskriser og global økonomisk usikkerhed kan have negativ økonomisk betydning på de fleste landes økonomier.
8. Global ulighed
Den voksende forskel mellem rig og fattig i verden gør den globaliserede økonomi til en kraftfuld magt. Det er dog en stor udfordring for udviklingen af sunde samfund, som samtidig er bæredygtige. Bl.a. har de rige landes økonomiske organisation, OECD, konkluderet i en analyse, at f.eks. økonomisk ulighed går ud over væksten i samfundet.
9. Energi- og forsyningsvirksomhed
Kom på dagsordenen i forbindelse med Ruslands mere aggressive holdninger. Handler i bund og grund om der er energi nok til, at det danske samfund kan drive sig selv. Vi er afhængige af et integreret europæisk marked, f.eks. russisk gas, og derfor kan det udgøre en trussel, hvis Rusland kapper gasforbindelsen.
10. Transnational kriminalitet
Påvirker alle lande i verden, og det er blevet et globalt problem, som påvirker befolkningen lokalt i de forskellige lande. Kriminelle grupper eller bander kan ødelægge stabilitet i lande gennem korruption, pengeafpresning og vold - sidstnævnte også med tabte menneskeliv som konsekvens. Eksempler kan være narkokriminalitet eller menneskehandel - en milliardforretning globalt.
11. Masseødelæggelsesvåben
Også kaldet den biologiske trussel. Så sent som sidste uge var verden rystet over, at Nordkorea havde lavet prøvesprængninger med atombomber. Det er våben, som verdens befolkning frygter, fordi det kan udrydde kæmpe store områder med én sprængning, fordi det er kraftigere end noget andet våben, og samtidig udgør de radioaktive stoffer store sundheds- og miljømæssige problemer.
12. Pandemier
Er en global epidemi med spredning af infektionssygdom over meget store geografiske områder. Historiske eksempler er kolera og pest. Det vil kunne føre til direkte konsekvenser for liv, helbred og velfærd - både i form af samfundsøkonomi og samfundets funktionsdygtighed, fordi bl.a. sundhedssystemer sættes under voldsomt pres. Sygdommene kan udvikle sig og spredes, hvilket kan være svært at kontrollere.
13. Konventionel krig
Så at sige ’almindelig’ krigsførelse uden kemiske våben. Den type krig, hvor lande går i krig mod hinanden - f.eks. Golfkrigen eller Anden Verdenskrig.
14. Naturkatastrofer
Et af de fænomener, som ikke er menneskeskabt. De kendte typer er jordskælv, orkaner, tornadoer, flodbølger og oversvømmelser, som kan påvirke og destabilisere et samfund voldsomt og koste menneskeliv. Ligesom naturkatastrofer kan skabe hungersnød, sygdomme og vanskeliggøre import og eksport af varer.
