TV2-journalisten Rasmus Tantholdt fik i 2010 en påtale fra TV2 for at have afsløret din hemmelige kilde i lækage-sagen overfor flere journalistkollegaer. Ekstra Bladets chefredaktør beskylder TV2 for at have en sladrekultur blandt sine journalister.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Rasmus Tantholdt kom i fokus, da Ekstra Bladet tidligere på ugen offentliggjorde en lydfil, hvori han afslører, hvem det var, der i 2007 fortalte ham, at danske jægersoldater skulle sendes til Irak.

I lydfilen, der kan høres her, fortæller Tantholdt sin journalistkollega Nils Giversen, at det var daværende forsvarsminister Søren Gades (V) spindoktor Jacob Winter, der lækkede de dybt fortrolige oplysninger.

Desuden fremgår det af lydfilen, at mindst tre andre personer kendte til oplysningen, heriblandt dokumentaristen Christoffer Guldbrandsen samt den daværende Politiken-journalist Mathias Seidelin.

LÆS OGSÅ:

Men det er fire personer for mange, mener Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen, der i søndagens udgave af Presselogen på TV2 News udtalte, at der er en ’sladrekultur’ blandt journalisterne på TV2.

- Det er simpelthen helt utilstedeligt, at man ikke kan tie stille, lød det fra Poul Madsen, der mente, TV2’s henvisning til kildebeskyttelse i lækagesagen blev udvandet, når så mange kendte til sagen.

Og TV2 er tilsyneladende enig i, at Rasmus Tantholdt ikke har holdt tæt nok med de hemmelige oplysninger.

- Derfor har jeg også haft en samtale med Rasmus og givet ham en påtale for, at han skulle ikke have orienteret andre om det, sagde TV2’s nyhedschef Michael Dyrby i Presselogen, hvor han afviste, at der skulle være en sladrekultur på TV2.

- Det er simpelthen forkert at sige, sagde Dyrby.

LÆS OGSÅ:

Rasmus Tantholdt, der fik påtalen i 2010, vil ikke kommentere sagen eller påtalen yderligere. 

- Jeg kan hverken af- eller bekræfte, at jeg har fået en påtale, og jeg har ingen yderligere kommentarer, lyder det fra Tantholdt

Michael Dyrby vil heller ikke præciserer, hvad påtalen går ud på – og hvilke eventuelle konsekvenser den har fået for Rasmus Tantholdt.

- Det er en intern påtale, og jeg vil ikke kommentere det derudover, siger Michael Dyrby.