Fotografen Martin Foldgast, bror til den kendte fodboldspiller Peter Foldgast, blev i dag bisat fra Matthæuskirken. Martin var vellidt blandt mange, og kirken var helt fyldt.

Den 34-årige fotojournalist blev i dag kl. 14 bisat fra Matthæuskirken på Vesterbro, der ligger tæt på den lejlighed, hvor han boede indtil sin død.

- Det var en smuk bisættelse og en meget smuk tale af præsten, siger Martin Foldgasts ven, Brian Hagen Hansen.

De mange blomster og unge mennesker med våde øjne prægede stemningen i kirken. En dybt berørt Peter Foldgast havde også taget plads på kirkebænken blandt resten af familiemedlemmerne.

Martins Foldgasts søn, den kun halvandet år gamle Carl, var ikke med i kirken, men han var i folks tanker.

- Det er synd, at hans søn aldrig kommer til at lære ham at kende, sagde vennen Brian Hagen Hansen før bisættelsen.

Martins Foldgasts kiste blev blandt andet båret ud ad kirken af faderen og Martins tre mindre brødre. Heriblandt Peter Foldgast.

Efterfølgende krammede de tre brødre hinanden og lod tårerne få frit løb.

Præsten opfordrede til, at de fremmødte tog i Frederiksberg Have efter bisættelsen, men hun sagde også, at man skulle gøre, hvad man havde brug for. Det ville nemlig være i Martins ånd.

Familie og venner nåede at lede efter den maniodepressive Martin Foldgast i 23 dage, før han blev fundet død den 10. maj i et havnebassin i Frederiksværk.

Martin Foldgasts rejse til det hinsides blev fyldt med kærlige ord, da flere havde skrevet et brev til deres ven, som han fik med i kisten.

Familien valgte tre smukke sange til bisættelsen: 'Den signede dag med fryd vi ser', 'Nu titte til hinanden de favre blomster små', og 'Du som har tændt millioner af stjerner'.

Og Martin Foldgast var netop en stjerne for mange mennesker.

- Han havde et fantastisk sind, fortæller Brian Hagen Hansen.

Brian Hagen Hansen kendte Martin Foldgast fra Journalisthøjskolen, og han havde før bisættelsen på fornemmelsen, at mange ville komme til kirken for at sige farvel. Han havde ret.

- Martin var en fyr med utrolig mange venner, og han var vellidt blandt mange, fortæller Brian Hagen Hansen.