Med billeder, støtteerklæringer og en demonstration har tusindvis af danske læger bakket op om en yngre kollega, der er blevet dømt for grov forsømmelse. Nu advarer en af landets førende stemmer inden for patientsikkerhed om, at sagen kan betyde mindre tid til at behandle patienter.
Arbejdsgangen på de danske sygehuse er sat i et sindrigt system.
Læger, sygeplejersker, portører, radiologer og laboranter hjælpes ad i teams med undersøgelser, diagnoser, operationer og behandling. Hele tiden bliver der vurderet og prioriteret. Hvad er det næste skridt, der er det vigtigste og dermed det rigtige at tage.
Men en enkelt sag fra Svendborg truer nu med at gøre det sværere at tage det næste skridt for lægerne – med at sætte gang i et sandt kontrolhelvede, som i sidste ende vil give mindre tid til at behandle patienter.
Det er i hvert fald den frygt, som en af landets mest respekterede navne inden for patientsikkerhed – vicehospitalsdirektør Beth Lilja fra Universitetshospital Sjælland – lige nu har.
»Min frygt går på, at den enkelte medarbejder vil føle sig nødsaget til at dokumentere langt mere for at dække sin ryg af. At balancen i systemet simpelthen rykker sig,« siger hun.
Sagen fra Svendborg har det seneste halve års tid fyldt enormt meget blandt de danske læger.
Kort sagt handler den om en patient, som blev indlagt med mavesmerter på Svendborg Sygehus i 2013. Patienten havde diabetes og var kendt på sygehuset i forvejen, men virkede ikke alvorligt syg og blev derfor mest af alt indlagt i håb om at fremskynde en CT-scanning af vedkommende.
Den yngre læge, som tog imod patienten, glemte dog at skrive en vigtig detalje ned i patientens journal – at der skulle måles blodsukker. Og selv om lægen mundtligt bad om at få målt blodsukkeret, skete det aldrig, ligesom lægen ikke fik tjekket op på det, og andre på afdelingen ikke opdagede det.
Næste morgen var patienten bevidstløs, og han kom ikke til sig selv, før han døde cirka en måned senere – han havde fået en svær hjerneskade som følge af for lavt blodsukker.
I august blev den yngre læge dømt for grov forsømmelse og skødesløshed i landsretten. Men 8. november blev det besluttet, at sagen også skal for højesteret, for den har en særlig principiel karakter.
Der har bredt sig en følelse af, at det kunne være sket for de fleste læger. Og på de sociale medier er der blevet delt tusindvis af billeder og støtteerklæringer til fordel for den yngre læge under hashtagget #detkuhaværetmig.
»Det kunne også have været mig. Det kunne have været os alle sammen. Ingen kan sige sig fri for at have lavet den type fejl og manglende kontrol af, om ens ordination er blevet udført,« siger vicehospitalsdirektør Beth Lilja.
Hun har bidt mærke i den bekymring, sagen har skabt blandt hendes ansatte – og hun frygter altså, at det vil få konsekvenser.
»Hvis det er på niveau med grov forsømmelighed ikke at følge op på alle sine ordinationer som læge, så tror jeg, at rigtig mange læger fremover vil bruge enormt meget tid på at gå og kontrollere, at det, der skal fungere i et team-samarbejde, rent faktisk også finder sted,« siger hun.
Det vil i sidste ende betyde, at personalet får mere travlt med at tjekke op på deres arbejdsgange end at tjekke op på patienterne, lyder Beth Liljas advarsel. Sådan et rigidt kontrolregime vil være skadeligt for både tilliden og effektiviteten i sundhedssystemet, mener hun.
»Hvis alle skulle til at arbejde på den måde, at når man har ordineret et eller andet, så skal man også tjekke op på, om det nu bliver gjort efterfølgende – det ville blive en meget meget omstændig arbejdsproces,« siger hun.
Talerør for patientsikkerhed
Når man ser på Beth Liljas CV, kan det måske godt undre, at det netop er hende, der kommer med sådan en advarsel mod mere kontrol.
I mere end 20 år har hun arbejdet med patientsikkerhed, og fra 2001 og frem til 2016 var hun tilmed direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Men at skabe mere sikkerhed for patienterne, handler ikke nødvendigvis om kontrol – og det handler slet ikke om at straffe de enkelte læger hårdt for de fejl, der bliver begået, forklarer sygehuschefen.
»Skyld og straf øger ikke patientsikkerheden. Langt de fleste skader på patienter sker som følge af usikre systemer – ikke på grund af dårlige læger,« siger hun og bemærker, at det heller ikke er sikkert, at det er den enkelte lægefejl fra Svendborg, der var skyld i patientens død.
Men burde der ikke have stået i patientens journal, at der skulle måles blodsukker?
»Jo, i den ideelle verden havde det stået i patientens journal. Men er det udtryk for grov forsømmelighed, at der ikke gør det? Jeg vil nødig sidde og vurdere sagen selv, men når så mange læger reagerer på det, så er det, fordi det ikke føles retfærdigt. Og som læge er du nødt til at have en tillid til, at systemet dømmer dig rimeligt og retfærdigt,« siger Beth Lilja.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er også blevet draget ind i sagen. Og hun har i bl.a. fagbladet Dagens Medicin gjort det klart, at selv om hun ikke kan blande sig i en konkret sag, så må sagen ikke afføde »amerikanske tilstande« på de danske sygehuse.
1. december var der demonstration foran Christianborg, hvor 13.580 underskrifter til støtte for den yngre læge blev afleveret til ministeren, og på tirsdag er der åbent samråd om sagen i Folketingets Sundhedsudvalg.
Beth Lilja kalder det en »dybt ulykkelig sag« for både pårørende og sundhedsvæsnet. Men hun mener også, at der generelt er stærke systemer til at sikre patientsikkerheden herhjemme.
På Universitetshospital Sjælland arbejder de f.eks. med et princip om at sige stop, hvis der er for travlt, og der er ved at opstå en utryg situation. Så skal en leder ind at tage affære og vurdere, om der er behov for at tilkalde mere personale.
Derfor håber hun, at læren fra Svendborg bliver, at man siger stop, når systemet er ved at skride – og at man ikke går hårdt efter den enkelte læge, når der sker fejl.
»Du kan sagtens sige: Du skal passe på det og det, og du skal sørge for det og det, men der er altså grænser for, hvor meget man kan rumme som menneske. Fejl sker, men de alvorlige skyldes oftest et system, der ikke er godt nok til at stoppe dem,« siger Beth Lilja.
