»Vinterens debat«.

Det kalder den svenske avis Dagens Nyheter den diskussion, der er opstået i svenske medier i kølvandet på den danske manuskriptforfatter Adam Prices stykke »Samtale før døden«, som for tiden spiller på Stockholm Stadsteater.

Stykket, der havde urpremiere sidste sæson på Betty Nansen Teatret i København, handler om de sidste to timer i nazisten Adolf Eichmanns liv. I 1962 blev han ved en israelsk domstol dømt til døden for sine ugerninger under Anden Verdenskrig, hvor han var ansvarlig for store dele af jødeudryddelsen.

Til trods for, at stykket havde svensk premiere i begyndelsen af måneden, raser debatten stadig.

Det hele begyndte med svensk teater­kritiks toneangivende nestor, Dagens Nyheters Leif Zerns utvetydige kritik af Adam Prices manuskript. Mens hovedrolleindehaveren Johan Ulveskog blev hyldet for sin indsats som Eichmann, havde anmelderen kun knubbede ord til overs for manuskriptet.

»Et stykke med store mangler«, mente han. Han kaldte manuskriptet for »traditionelt« og »klodset«. Men især var han chokeret over stykkets afslutning:

»Eichmann får det sidste ord og sætter sine israelske dommere til vægs med et spørgsmål, som jeg troede, man skulle slippe for at høre på Stockholms Stadsteater treoghalvtreds år efter Adolf Eichmanns dødsdom: »Hvad tror I, I kommer til at gøre mod palæstinenserne i fremtiden?« Hvis denne horrible replik overhovedet hører hjemme i denne historiske sammenhæng, burde den i det mindste blive genstand for en eller anden slags gestaltning og ikke bare kastes ind i handlingen i sidste øjeblik.«

Adam Prices stykke »Samtale før døden« skaber debat i Stockholm. Her ses Johan Ulveson som Adolf Eichmann og Philip Zandén som dommeren, der prøver at få nazisten til at påtage sig ansvaret for sine ugerninger. Foto: Stockholm Stadsteater
Adam Prices stykke »Samtale før døden« skaber debat i Stockholm. Her ses Johan Ulveson som Adolf Eichmann og Philip Zandén som dommeren, der prøver at få nazisten til at påtage sig ansvaret for sine ugerninger. Foto: Stockholm Stadsteater
Vis mere

Har ikke fattet noget

I en kommentar i avisen Expressen var den jødiske journalist Negar Josephi mindst lige så kritisk:

»Efter to en halv time med detaljer og boltren sig i Holocaust-fornedrelse indser jeg, at stykkets forfatter og instruktør ikke har fattet noget som helst af det, de har skrevet og sat op. Forskellen? Et folkemord, hvor man indsamlede barnesko, menneskers tænder og hår til parykker. Halvanden million børn blev slået ihjel under Holocaust. Man kan synes, hvad man vil om besættelsen og illegale bosættelser – men er disse ugerninger (Holocaust, red.) blevet begået i forbindelse med konflikten i Mellemøsten?« Holocaust relativeres altså på en af de største teaterscener i Sverige.«

Efterfølgende brugte Dagens Nyheter spalteplads på at stille en række skarpe spørgsmål til stykkets instruktør, Ragnar Lyth, som mente, at Leif Zern blandede Israel og Palæstina-konflikten ind i diskussionen og ikke var i stand til at se stykket som et stykke. Også Adam Price selv følte sig hildet til at forsvare sig i en kommentar i bladets spalter:

»Egentlig bør man som forfatter af princip ikke tage til genmæle mod anmeldelser, men lade teksten tale for sig selv,« skrev han, men gjorde det alligevel, for han mente, at »der er opstået en del misforståelser i forhold til selve tekstens hensigt og baggrund.«

Adam Price bag panderynkende alvorligt teater

Misforstår

Adam Price følte trang til at præcisere, hvad stykkets kerne var:

»Findes der en potentiel krigsforbryder gemt i flere af os såkaldt almindelige mennesker, hvis vi sættes på det forkerte tidspunkt på den forkerte plads i historien? Som manuskriptforfatter må jeg naturligvis finde mig i, at Zern ikke kan lide stykket. Det kan jeg fint leve med. Men at han (og andre anmeldere) misforstår den centrale diskussion i stykket eller pådutter mig andre hensigter med stykket, end jeg har haft, føler jeg, at jeg har god grund til at diskutere. Det er hermed gjort.«

Det fik igen Leif Zern til at svare på Prices indlæg:

»Jeg tvivler ikke på, at Adam Price har de bedste hensigter med sit stykke. Men det burde bekymre ham mere, at flere kommentatorer ser store svagheder, hvor han selv virker så tilfreds med stykket.«

Debatten er dog ikke overstået endnu. Så sent som i tirsdagsudgaven af den svenske avis Dagens Nyheter skrev filmkritikeren Hynek Pallas en kommentar, hvor han – uden dog at have set stykket – går i rette med Adam Prices indlæg og ideen om den »banale ondskab«, som den danske forfatter tillægger kontormanden Eichmann.

Adam Price kan dog trøste sig med, at andre har haft en mere positiv opfattelse af mødet med hans tekst. I Svenska Dagbladet mente for eksempel den erfarne anmelder Lars Ring, at »»Samtale før døden« er en veltilrettelagt moralitet om skyld og ansvar, men frem for alt et drama om alle, som ikke griber ind, som adlyder uden at protestere. Selv om stykket formmæssigt er forudsigeligt, og dialogen mod slutningen lige lovlig spidsfindig, efterlader det ingen uberørt. Det er et stykke, som ikke bare handler om et dengang.«

Det synes hermed bevist.

»Samtal före döden« spiller på Stockholm Stadsteater frem til 27. januar.