Som følge af højere pensionsalder vil danskerne fremover leve færre år som pensionister, end det er tilfældet i de fleste andre europæiske lande.
Surt show for unge danskere. Vi sætter pensionsalderen op, og samtidig lever vi ikke længere end i de andre europæiske lande. Det gør, at unge danskere kan se frem til at være det folkefærd i Europa, som kommer til at leve kortest tid på pension.
Det viser en gennemgang af EU-Kommissionens rapport »Ageing Report«, som 3F har foretaget.
Rapporten er lavet for at se, hvor godt de enkelte lande er gearet til at håndtere den udfordring, at deres befolkninger bliver stadig ældre. I rapporten kan man se, at skiftende danske regeringer er gået til stålet, når det gælder om at få lavet reformer, så danskerne i fremtiden bliver længere tid på arbejdsmarkedet.
Helt konkret vil det i 2040 kun være hollandske mænd samt østeuropæere i lande som Bulgarien, Letland, Ungarn, Polen og Estland, der får kortere tid på pension end danskerne.
Danskere i bund i 2060
EU-Kommissionen har set på, hvornår folk reelt trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Der er tale om antal gennemsnitlige år i den tredje alder inklusive ordninger som efterløn og førtidspension. Herudover også personer, der eventuelt selv betaler for at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.
Og udregnet på denne måde vil danskerne i 2060 være den befolkning, der kommer til at spendere færrest år på pension. Blandt andet fordi vi fra 2040 og fremover har den højeste pensionsalder i Europa samtidig med, at vores gennemsnitlige levealder ligger i den lave ende i forhold til de andre europæiske lande.
3F mener derfor, at det vil være helt ved siden af, hvis regeringen i forbindelse med den nye 2025-plan for dansk økonomi sætter vores pensionsalder yderligere op.
Regeringen vil fremlægge planen sidst på sommeren eller i starten af efteråret. Og den skal efterfølgende være udgangspunktet for politiske forhandlinger. Et af de afgørende mål er at sikre, at finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) statsfinanser ikke krøller sammen over de kommende år.
»Man bliver nødt til at sætte tilbagetrækningsalderen i Danmark op mod andre lande. Danskerne står med de nuværende regler til at få en relativt lille andel af deres voksenliv som tilbagetrukket fra arbejdsmarkedet. Det vil være ekstremt at gå videre i retning af at hæve pensionsalderen. Finanspolitikken herhjemme er holdbar. Efterlønnen er strammet op, og den er reelt afskaffet,« siger cheføkonom Frederik I. Pedersen fra 3F.
Han sender en klar opfordring til Christiansborg omkring efterårets forhandlinger om den nye økonomiske plan:
»Det er bekymrende for os, at vi har medlemmer, der har et langt og opslidende liv på arbejdsmarkedet. Der burde arbejdes med tiltag, som modvirker nedslidning og udstødning på arbejdsmarkedet. Det gælder forebyggelse og bedre arbejdsmiljø, så folk rent faktisk kan holde til at arbejde i så mange år,« siger Frederik I. Pedersen.
I rapporten fra EU-Kommissionen kan man læse, at i 2040 kan de danske mænd i snit forvente at leve 18,7 år på pension, mens kvinderne kan forvente at få 22,4 år på pension. I 2060 ser det lidt bedre ud for begge køn. Mændene kan til den tid forvente at leve 19,7 år som pensionist. Kvinderne kan regne med 22,6 år.
Der er således tale om fremgang, men den er bare endnu større i de andre europæiske lande.
Holder pensionsalderen i de andre lande?
Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen peger på, at tallene muligvis ikke kommer til at holde. Forstået på den måde, at nogle af de andre europæiske lande sagtens kan tænkes at sætte deres pensionsalder op. Eksempelvis kan folk i Luxembourg komme til at leve næsten 30 år på pension i 2060. I lande som Frankrig og Belgien vil de kunne tilbringe over 28 år på pension. Spørgsmålet er, om det er holdbart for disse landes økonomier.
Herudover er det nødvendigt, at Danmark ligger i top i Europa, når det gælder pensionsalder, fremhæver Las Olsen.
»Det er rigtigt, at vi arbejder meget i Danmark, hvis man ser det over hele livet. Det hænger sammen med den måde, som vi har indrettet velfærdsstaten på. Det er dyrt i Danmark, når folk ikke er i arbejde, fordi vi har en god indkomstsikring. Det kræver, at vi arbejder meget for at få råd til det,« siger han.
»Der er ingen andre lande med så gode ordninger for folk, der ikke er i arbejde, som herhjemme. Men det betyder, at det stiller store krav til, at der ikke er for mange mennesker på offentlig forsørgelse,« siger Las Olsen.
Et politisk valg
Han fremhæver, at det er et politisk valg at hæve pensionsalderen yderligere eller ej.
Det giver den fordel for landet, at folk betaler skat i flere år. Omvendt betyder det færre år som pensionist.
»Noget af det, som kan komme i spil, er at de forhøjelser af pensionsalderen, der er vedtaget, kan komme hurtigere. De danskere, som går på pension de næste 10-15 år, kommer til at leve længere tid som pensionist end de efterfølgende generationer. Det kan man ændre på, men problemet er, at det i givet fald vil ske med meget kort varsel for den enkelte,« siger Las Olsen.
