I videoen over artiklen får du de fem vigtigste råd, som Danske Spil giver nybagte Lotto-millionærer.

Har du købt en lottokupon i Føtex i Kalundborg i slutningen af januar, så kan du muligvis være den heldige ejer af lottokupon med en værdi af tre millioner kroner.

Det skriver sn.dk.

Lørdag den 27. januar stak personalet i Føtex i Kalundborg nemlig en lottokupon over disken, og det er altså det lille stykke papir, der i dag kan indløses til intet mindre end 3.080.002 kroner.

Problemet er dog, at ingen har meldt sig. Ingen har indkasseret de mange millioner. Derfor går kioskejeren fra Føtex i Kalundborg, Claus Jensen, nu ud og efterlyser den ukendt lottomillionær:

»Kig i gemmerne. Kig rigtig godt. Det kunne jo være, kuponen med den helt store gevinst er din,« siger Claus Jensen til sn.dk.

De over tre millioner kroner er den højeste gevinst, der nogensinde er udtrukket på en lottokupon fra Føtex i Kalundborg.

SMS

Hitter på Facebook