Mandag udkommer de nye anbefalinger om mad til spæd- og småbørn. Det betyder blandt andet farvel til de forhadte jerndråber. Man bør også vente længere med komælken.
»Håndbogen om ernæring er jo lidt som en bibel for os. Vi skal alle sammen have den, og vi kommer til at bruge den rigtigt meget.«
Sådan siger sundhedsplejerske Susanne Hede, formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, der har bidraget til Sundhedsstyrelsens nye håndbog om ernæring til spædbørn og småbørn, som udkommer mandag.
Læs også:
Bogen ændrer på nogle punkter anbefalingerne fra 2006, da den seneste håndbog udkom. Den største ændring er, man nu skal vente med at give komælk, indtil barnet er fyldt et år. Det skriver Berlingske.
»Det har intet at gøre med mælkeallergi og laktoseintolerance. Det er, fordi komælk indeholder tre gange mere protein end modermælk, og småbørn skal ikke have for meget protein. Vi har nu nogle store undersøgelser, der tyder på, at hvis børn får rigtigt meget protein i de første leveår, har de større risiko for at blive tykke senere i barndommen,« siger Kim Fleischer Michaelsen, professor i børneernæring på Københavns Universitet, der har været med i arbejdsgruppen bag de nye anbefalinger.
Læs også:
Den anden store ændring er, at forældre ikke længere behøver bøvle med jerndråberne, som hidtil er blevet anbefalet til børn imellem seks og 12 måneder, der ikke fik 400 milliliter modermælk eller modermælkserstatning om dagen.
»Vi siger nu, at de kan klare sig uden jerndråberne. Det hænger sammen med, at vi anbefaler lidt kød og fisk, fra de er seks måneder, og det er en fremragende kilde til jern. Samtidig anbefaler vi jo, at de slet ikke får komælk, som er en rigtigt dårlig kilde til jern,« siger Kim Fleischer Michaelsen.
Fisken må dog ikke være tun eller andre store rovfisk, som nu vurderes at være så fulde af kviksølv, at fordelene ved de sunde fiskeolier ikke ophæver risikoen.
Håndbogen er rettet mod sundhedspersonale som sundhedsplejerskerne, men den vil givetvis også blive nærlæst af forældrene.
Læs også:
»En væsentlig del af det med at være forældre handler om at give sit barn ordentlig mad. Nogle måler jo næsten deres moderskab på, i hvilken grad det lykkes at få barnet til at trives og tage på. Der er også en stigende interesse for sund mad, så der bliver stillet mange spørgsmål til os, og vi skal være klædt godt på for at kunne svare,« siger Susanne Hede til Berlingske.
Mens komælken bør introduceres til barnet senere, er det til gengæld nu i orden at lade dem få gluten fra en endog meget tidlig alder. Man kan begynde med små mængder glutenholdig grød og vælling allerede fra fire måneder.
»Vi anbefaler, at barnet udelukkende får modermælk eller modermælkserstatning, indtil det er seks måneder gammelt, men vi ved også, at det er der mange, som ikke følger. Og hvis man begynder på overgangskosten tidligere, er det ikke den store ulykke, så længe barnet er fyldt fire måneder,« siger Kim Fleischer Michaelsen.
Håndbogen ændrer ikke på de officielle ammeanbefalinger, og det gør ingen forskel for rådene om mælk, gluten, tun og jerndråber, om barnet får modermælk eller modermælkserstatning.
Håndbogen diskuterer såkaldt »baby led weaning«, hvor spædbarnet får mad sat foran sig fra omkring syvmånedersalderen og får lov at prøve sig frem. Det skulle give barnet en mere lyststyret overgang fra modermælken og til rigtig mad.
»Det er nyt, at vi beskæftiger os med smagen. Små børn vil altid rynke på næsen over for nyt. De har en indbygget »neofobi«, som er en anden mekanisme end kræsenhed. Men man skal ikke give op, de skal bare smage nye ting flere gange, måske mange gange,« siger Kim Fleischer Michaelsen.
Når barnet fylder tre år, kan det følge de almindelige kostråd, som ikke alle sammen er egnede til småbørn. De skal ikke have så mange fibre, som voksne skal, og de skal have betydeligt mere fedt.
»Vi har i mange år kæmpet mod fedtforskrækkelsen, som i hvert fald ikke bør omfatte familiernes småbørn. Mange mennesker har jo i dag deres egne ideer om, hvad man må og ikke må spise. Vi deler de ekstreme diæter op i de farlige og de underlige. At give veganerkost til børn de første leveår er for eksempel direkte farligt, mens børn sagtens kan leve uden gluten,« siger Kim Fleischer Michaelsen,
Sundhedsplejerskerne bruger »ret meget energi« på at fraråde forældre at lade deres børn følge de diæter, som pludselig bliver moderne, og som sjældent er velegnede til børn.
»Lige nu er det fem:to-kuren med fem dages normal kost og to dages faste. Man skal altså ikke sætte sin syvårige overvægtige dreng til at faste i to dage om ugen,« siger Susanne Hede til Berlingske.
