Næsten tre ud af 10 studerende er villige til at betale et mindre beløb for deres kandidatuddannelse, hvis kvaliteten af undervisningen kan få et løft.
Udsigt til bedre undervisning og flere timer får 28 procent af de danske studerende til at sige ja til at skulle betale 5.000 kroner per semester på deres kandidatuddannelse. Det viser en rundspørge fra uddannelsestænketanken DEA, skriver Politiken.
- Det viser, at de studerende er villige til at diskutere brugerbetaling og ikke bare slår armene over kors, siger den administrerende direktør i DEA, Stina Vrang Elias.
Rundspørgen bygger på lidt over 1.000 studerendes svar. De er fordelt på fem forskellige uddannelsesretninger, som jo som bekendt får der uddannelse gratis af staten i dag.
- Vi kan se, at i mange andre lande går det i den retning, og at den offentlige finansiering af uddannelser er under pres. Så vi ville undersøge, hvad holdningen egentlig er til, om brugerbetaling er en vej til at få flere midler til at højne kvaliteten, siger hun til Politiken.
Pengene vil dog kun række til 10 procent mere undervisning, viser udregninger, som vicedirektøren for uddannelse på Københavns Universitet, Hanne Harmsen, har lavet ud fra de såkaldte taxametertakster.
- Hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg ikke, de studerende ville kunne mærke det og føle, at nu er der virkelig kommet et kvalitetsløft, siger hun til Politiken.
