Hjertebanken. Hukommelses- og koncentrationsbesvær. Søvnløshed og irritabilitet. Et stigende antal studerende har symptomer på stress, og hele 59 procent af de studerende på de samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske universitetsuddannelser er stressede i hverdagen. Heraf har hele 21 procent søgt lægehjælp. Det viser en undersøgelse, som fagforbundet Djøf har foretaget blandt knap 1.000 studerende i november 2016. I 2012 angav 47 procent, at de var stressede, mens tallet var 53 procent i 2014.

»Det er bekymrende og en meget uheldig udvikling. De studerende oplever et stort pres. For det første sætter fremdriftsreformen dem under et stort tidsmæssigt pres med et meget stort fokus på eksamenerne og mindre fokus på læring for læringens egen skyld. For det andet er der både et indre og ydre pres på de studerende for at opbygge et super-cv med topkarakterer, studiejob, udlandsophold, praktik og frivilligt arbejde, så de står godt i forhold til jobmarkedet,« siger Wenche Quist, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Djøf.

Det er ikke blot Djøf-studerende, der kæmper med stigende stressproblemer, siger formand for Danske Studerende Fællesråd Sana Mahin Doost med henvisning til universiteternes studiemiljøundersøgelser, der generelt viser samme mønster.

»Det er enormt foruroligende, at det er blevet helt umuligt at knække den kurve. Vores diagnose er, at der er vokset en usund og kontraproduktiv præstationskultur,« siger hun.

Djøf-undersøgelsen viser således, at hele 63 procent af de 59 procent, der føler sig stressede, angiver, at de har hukommelses- og koncentrationsbesvær.

»Det er godt at være ambitiøs, men når det udarter til et karakterræs, hvor man slås om studiejobbene, holder på sine notater og opfatter sine medstuderende som konkurrenter, er det et problem,« siger Sana Mahin Doost.

De studerende har ifølge Sana Mahin Doost et medansvar for at tale præstationskulturen ned i et fornuftigt niveau, men hovedansvaret ligger hos politikerne bag fremdriftsreformen og uddannelsesinstitutionerne, mener hun.

Wilbert van der Meer, uddannelseschef på CBS, som optager studerende med nogle af Danmarks højeste karaktergennemsnit, kalder Djøf-undersøgelsen ‘skræmmende’.

»Vi har mange ambitiøse studerende, og det er godt at være ambitiøs, men det er jo ikke meningen, at man skal blive syg af det. Når så mange søger læge, er det et klart signal om, at vi ikke gør det godt nok, selv om vi faktisk gør meget ud af mentorordninger og af at forklare de studerende, at det er helt normalt ikke at kunne opretholde de høje karakterer fra gymnasiet,« siger han.

En del af løsningen på CBS er fremadrettet at lægge flere prøve- og karakterfrie perioder ind på studiet og sende klare signaler om, at man godt kan få et godt job, selv om cv’et ikke er prydet med topkarakterer, studiejob, frivilligt arbejde og udlandsophold.

Venstres uddannelsesordfører, Jakob Engel-Schmidt, mener ikke, at ansvaret er politisk.

»Vi har med fremdriftsreformen gjort det klart, at et studium er et fuldtidsjob på 37 timer. Det, synes vi, er ganske rimeligt, når vi som samfund stillet gratis uddannelse og SU til rådighed,« siger han og tilføjer:

»Jeg vil ikke blande mig i, hvordan folk lever deres liv. Jeg kan blot sige, at jeg selv ville blive stresset, hvis jeg ved siden af et fuldtidsarbejde skulle have et perfekt liv med kæreste, fritidsaktiviteter og studiejob. Det handler om at finde en balance, men hvor hovedfokus er på at studere, mens man er studerende.«

Mads blev indlagt med hjerteflimmer

Hjertet hamrede ukontrolleret hurtigt og hårdt. Han fik kvalme, og da han kom hjem fra sit studiejob i Elgiganten, kastede han op.

»Det var virkelig ubehageligt. Jeg havde fået for lidt søvn og for meget kaffe i en måneds tid.«

Det er tre år siden nu, og på på det tidspunkt gik Mads Hoffmann på 2. semester på CBS. I dag er han 24 år og læser Cand.Merc.Kom. på CBS på kandidatdelens første år.

Han forberedte sig til et mundligt forsvar af en eksamensopgave, som han og hans gruppe godt vidste ikke var blevet supergod, da kroppen sagde stop. Sideløbende med eksamenslæsningen passede han sit studiejob cirka 15 timer om ugen, spillede badminton, styrketrænede fem gange om ugen og så sin kæreste.

Dengang boede han stadig hjemme. Hans mor ringede 1813, som henviste ham til Hvidovre Hospital. Her blev han indlagt natten over og fik tjekket sit hjerte.

»Jeg fejlede heldigvis ikke noget, men min krop havde sagt fra. Efterfølgende droppede jeg min badminton, skar lidt ned for styrketræningen og kaffen og lidt op for søvnen,« siger han og tilføjer:

»På en måde er det en meget god erfaring at have fået med sig. Jeg har i hvert fald ikke mærket noget til det siden, selv om der er perioder på studiet, hvor der er meget pres på.«

I dag kommer skolen i første række:

»Jeg kunne ikke både spille badminton, passe job, skolen, min kæreste og se mine venner, så der måtte badmintonen falder fra, og så er jeg blevet bedre til at lytte til min krop.«