Egne ambitioner stresser de universitetsstuderende allermest, viser ny undersøgelse. Fremdriftsreformen og jobsituationen er de største syndere, siger studerende.

Glem alt om forældres forventninger og hård konkurrence fra de medstuderende i forelæsningssalen.

Den største kilde til stress og jag blandt universitetsstuderende er i virkeligheden deres egne forventninger til sig selv. Det viser en ny undersøgelse, som Magisterforeningen har foretaget blandt mere end 1.200 studerende medlemmer.

Her svarer hver tredje, at det er deres ambitioner og forventninger til sig selv, der udgør det største pres i studietiden.

Sofie Juul Bredal, der læser kommunikation samt kultur- og sprogmødestudier på Roskilde Universitet, genkender det billede, som undersøgelsen tegner.

»Det har jeg igennem mange år følt på egen krop som studerende,« siger hun.

Hun må ofte tage stilling til spørgsmålet om, hvad hun kan bruge sin uddannelse til, når hun engang skal ud på arbejdsmarkedet, fortæller hun.

»Derfor skulle man måske prøve at vende det lidt på hovedet, så det også kommer til at handle om, at skal være sjovt at læse,« siger Sofie Juul Bredal, der er ved at skrive sit speciale.

Ifølge Magisterforeningens formand for de studerende, Frederik Thordal, handler det blandt andet om, at fremtiden er usikker for de unge på landets universiteter.

»Det er diffust, hvad der kræves af os for, at vi kommer i arbejde. Du skal have de rigtige studiejob og de bedste karakterer, men samtidig er det svært at finde ud af, hvad der forventes af os på arbejdsmarkedet,« siger han.

Den omstridte fremdriftsreform, der for alvor bliver rullet ud fra 1. september i år, er med til at forværre stress blandt de studerende, mener Frederik Thordal.

Med fremdriftsreformen skal studerende have 30 ECTS-point - et pointsystem til overførelse af merit - for at fortsætte på næste semester, hvor der før var mulighed for at rykke rundt på fagene og for eksempel tage færre fag på et semester og flere på et andet.

»Det betyder, at man skal arbejde dobbelt så hårdt for at indhente det forsømte, hvis man kommer bag ud på studiet, og man risikerer ret hurtigt at bliver smidt ud. Det lægger selvfølgelig et stort pres på os som studerende,« siger Frederik Thordal.

Formanden efterlyser også mere feedback fra underviserne, så de studerende ved, om den arbejdsmængde, de lægger i studiet, er passende eller ej.

På Aalborg Universitet er der i forvejen fokus på stress blandt de studerende på Det Humanistiske Fakultet, fortæller professor Henrik Halkier, der er konstitueret dekan.

»Der er de studerende meget i studiegrupper helt fra dag ét, og der er tilknyttet undervisere, som også kan tage en snak med de studerende om, hvorfor de føler sig stressede,« siger han.

På Københavns Universitet har man netop afsat 20 millioner kroner til arbejdet med de studerendes egne ambitioner.

»Jeg medgiver, at vi ikke tidligere fra universitets side har haft fokus nok på, hvordan vi håndterer en ungdomskultur, som er blevet benhård, og hvor de unge presser sig selv til det yderste. På Humaniora har vi, i samråd med de studerende, valgt at afsætte ekstra midler og arbejde intenst med det psykosociale arbejdsmiljø de næste tre år,« siger prodekan ved Det Humanistiske Fakultet Jens Erik Mogensen i et interview med Magisterbladet.