Landets universiteter giver oftere og oftere karakteren -3. De studerende vil ikke affinde sig med middelmådige karakterer, og det har skabt en kultur for at aflevere blanke eksamener.
Da Ole Nielsen læste sit eksamenssvar i faget International Law igennem, var han ikke tilfreds. Den 22-årige jurastuderende ved Københavns Universitet havde brugt det meste af de 24 timer, han havde til eksamen, og i erkendelse af, at hans karakter formentlig blev under hans forventninger, tog han en beslutning.
Han afleverede et blankt stykke papir som sit eksamenssvar. En sikker vej til bundkarakteren -3 og muligheden for at gå om og forbedre sit resultat.
»Jeg kiggede på papiret og tænkte: »Det kan jeg gøre bedre.« Jeg havde givet eksamenen mit bedste forsøg, men jeg var ikke tilfreds,« siger Ole Nielsen, der nogle uger senere gik til reeksamen i faget. »Jeg tog et 7-tal på den, og det er jeg meget tilfreds med.«
Fænomenet med at dumpe eksamener med vilje kaldes blandt de studerende »at blanke« – opkaldt efter det blanke stykke papir, som man afleverer til skriftlige eksamener. Fænomenet finder dog også anvendelse til mundtlige prøver, hvor studerende så meddeler censor og underviser, at man ikke vil tage eksamenen. Begge dele giver per automatik karakteren -3, som er den laveste i det nuværende karaktersystem.
Fordobling på syv år
Set i forhold til for syv år siden er andelen af -3-karakterer fordoblet, viser en gennemgang af 500.000 karakterer foretaget af Berlingske Research. Det kæder flere studenterorganisationer, undervisere og universiteter sammen med et stigende ambitionsniveau hos studerende, som dumper sig til et nyt eksamensforsøg i stedet for at få en middelmådig karakter. Alene på CBS er den relative del af -3-karaktererne steget fra 3,6 til 8,5 pct.
Professor Kristian Miltersen, der indtil 1. april var studieleder på CBS’ elitelinje for avanceret økonomi og finansiering, vurderer, at 30-40 pct. af de studerende på førnævnte elitestudium bevidst afleverer blanke eksamener. Et fænomen, der blandt underviserne kaldes »strategisk blankning«, og som i Miltersens øjne ikke er uproblematisk.
»Årsagen til, at tendensen har bredt sig så hurtigt på f.eks. »mit« studium, er, at det er et elitestudium, hvor de studerende er meget ambitiøse, og hvor det derfor er altafgørende, at man har høje karakterer i alle fag: Alt under 10 er for mange ikke godt nok. 10 er endda for nogle en skuffelse. Så når først nogle studerende begynder at blanke strategisk, så føler de andre sig tvunget til også at gøre det, ellers taber de jo i konkurrencen om de høje karakterer og dermed de bedste job,« siger Kristian Miltersen.
Kun de bedste
De studenterorganisationer, som Berlingske har været i kontakt med, bakker op om Kristian Miltersens forklaring: At der blandt studerende finder en kamp om de bedste karakterer sted. De ambitiøse studerende vil have drømmejobbet efter fem års studier, men det kræver et godt studiejob, og de mest prestigefyldte af den slags kræver høje karakterer, som man gerne dumper for at være sikker på at få.
»Der er et helt andet mindset blandt de studerende nu. Der er et ekstremt fokus på karakterer, der er blevet presset frem som hovedfaktor til at bedømme de studerende. Man kan se studenterjob, hvor de kun vil have top fem-procent af årgangen. Det er en del af en megadagsorden, hvor unge skal tage sig sammen og præstere noget. Det er et eksternt pres fra politikere og erhvervsliv, og det smitter af på ungdomsårgangene,« siger næstformand i CBS Students, Thomas Skinnerup.
Samme forklaring finder man hos Forenede Jurister, der er fagrådet for jurastuderende ved Københavns Universitet.
»På jura er folk vanvittigt ambitiøse, og man vil rigtigt gerne have de gode karakterer, for det får vi at vide, at man skal have, hvis man vil arbejde som advokat. Det skaber et karakterpres på folk,« siger Kristian Dam Hove, der er formand for Forenede Jurister.
Gennem længere tid har universitetsverdenen debatteret, hvorvidt de studerende generelt er dygtige nok. Hverken Kristian Dam Hove eller Thomas Skinnerup køber dog faldende niveau blandt de studerende som forklaring på det stigende antal -3-karakterer.
»Nej, for så får du ikke -3. Hvis det er et svært fag, og du kæmper for det, så får du 00, 2 eller 4,« siger Thomas Skinnerup, der bakkes op af Kristian Dam Hove: »Det vil være noget andet, hvis man kunne se flere 00 og 02. Men praktisk talt kan det næsten ikke lade sig gøre at aflevere en opgave, som man har brugt tid på, og få -3,« siger han.
Reformen presser
Ud over de stigende forventninger til karakterer, peger studenterorganisationerne samstemmigt på den såkaldte fremdriftsreform som en årsag til stigningen i blanke eksamener. Ikke fordi de studerende med reformen med et blev mere ambitiøse, men fordi man automatisk blev tilmeldt eksamener – også dem, som man ikke havde tænkt sig at tage.
Peter Allerup, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, er ikke overrasket over, at antallet af -3-karakterer er steget. Ligesom Kristian Miltersen og de tre studenterorganisationer kæder han det sammen med fremdriftsreformen og de studerendes stigende krav til sig selv.
»De unge mennesker er lige så kvikke oven i pæren, som man kunne håbe på. Uden at være kriminelle udnytter de mulighederne, der er i systemet. Når systemet viser tænder, så gør man, hvad man kan for at beskytte sig,« siger Peter Allerup. »Karakterfokus er en ekstra ting, som er kommet med. Det viser lidt om, at jagten på højere karakterer, som har plaget gymnasierne, også fortsætter på universitetsniveau. Hos os får vi for eksempel ganske mange klager fra folk, der har fået et 10-tal i deres speciale.«
Tungt for universiteterne
De blanke eksamener betyder mere arbejde for universiteterne. Særligt til de mundtlige eksamener er det en kilde til frustration, når en professor sidder med en censor, og en stor de af de studeredende ikke møder op.
»Hvis man bare sætter sig lidt ind i det bureaukrati, der er forbundet med lærernes ansættelsesbetingelser, hvor man har vejledning, retning af opgaver og deltagelser i eksamener, så er det mildest talt spild af god tid, at nogle elever – i mine øjne ganske fornuftigt – holder så stort et apparat kørende,« siger Peter Allerup.
Fremdriftsreformen blev dog tilpasset i sidste uge, så de studerende nu igen får mulighed for at framelde sig eksamener. Det vil ikke have den store effekt i tilfælde som Ole Nielsens, hvor en studerende undervejs i eksamen beslutter sig for at dumpe. Men det vil formentlig have indflydelse for mængden af minus 3-karakterer, der bliver givet, fordi de studerende, der vil have mere tid til at forberede sig, slet og ret framelder sig eksamenen. Det mener Per Andersen, der er prodekan for uddannelse på Aarhus BSS ved Aarhus Universitet.
»Oprindeligt var jeg studieleder på jurauddannelsen, og der må vi sige, at de studerende er meget strategiske om, hvorvidt de kan få en god karakter. En del vil hellere udeblive fra den ordinære eksamen og gå til reeksamen, fordi de får lidt ekstra tid til at forberede sig,« siger Per Andersen. »Vi regner med, at lovændringen kommer det til livs. I den første fremdriftsmodel lå der, at man blev tilmeldt automatisk, nu får man mulighed for at framelde sig, så de studerende kan – i et vist omfang – lidt bedre skubbe det rundt fra semester til semester.«
