Den danske afdeling af pakkefirmaet GLS advarer om, at der i øjeblikket florerer falske sms'er og mails.

I en besked på deres hjemmeside skriver de, at beskederne ikke er fra dem. De gør opmærksom på, at der altid vil stå GLS i en af deres beskeder.

Foto: GLS
Vis mere

I sms'en, som du kan se herunder, skriver afsenderen 'pakkeshop', at man mangler at hente en pakke. Man skal blot trykke på et link for at få informationer om den ikke afhentede pakke.

Mange danskere har modtaget denne sms fra 'Pakkeshop'. Det er dog en falsk sms.
Mange danskere har modtaget denne sms fra 'Pakkeshop'. Det er dog en falsk sms.
Vis mere

Kommer man til at trykke på linket, bliver man dirigeret videre til en hjemmeside, hvor man kan søge efter sin pakke i det såkaldte 'track and trace'.

Trykker man på 'søg', kommer man videre til en tekst, hvor der står, at ens pakke hænger fast i en postterminal. Det eneste, man skal gøre for at få pakken, er at sende fem kroner.

Bliver man ved, sendes man videre til en amerikansk hjemmeside, hvor man skal indtaste sin email og en adgangskode ind. Siden er oprettet i Arizona i USA.

Postnord advarer

Det andet danske pakkefirma PostNord advarede tirsdag på Facebook mod samme typer sms'er og mails.

Det opslag fik vrede danskerne til tasterne.

Blandt andet skriver Birgit Hansen:

Bettina Dinesen skriver, at det er svært ikke at falde i, når man venter en pakke.

Syv personer mødte tirsdag op ved PostNords terminal i Taastrup lidt uden for København, da de troede, de fik en pakke.

Ifølge Herman Petersson, der er chef for it i PostNord i Danmark, er der tale om et klassisk forsøg på at skaffe sig adgang til folks kreditkortoplysninger.

»Vi gør, hvad vi kan for at komme disse beskeder og hjemmesider til livs. Vi forsøger at få lukket hjemmesiderne, men det kan være svært, da vi jo skal kunne dokumentere, at de er falske. Så det er en proces hver gang,« siger it-chefen til Ritzau.