Der er stor forskel fra region til region, når det handler om at udrede patienter til tiden i sundhedsvæsnet.

København. Som patient i det danske sundhedsvæsen har man krav på at blive undersøgt og udredt for sin sygdom, inden der er gået 30 dage.

Men der kan være stor forskel på, om udredningsretten overholdes, afhængigt af hvilken region patienten bor i.

Det viser en ny rapport fra Sundheds- og Ældreministeriet, der gør status over de nationale sundhedsmål. Sundhedsministeren erkender, at der er plads til forbedring.

- Det er bedre at være patient i sundhedsvæsnet i dag, end det var for bare få år siden. Flere overlever kræft, færre dør af hjertesygdomme, ventetiden er faldet. Igen i år ser vi fremgang på flere parametre. Det er rigtigt godt.

- Men vi skal stadig blive bedre. For det første skal man, som patient være sikker på, at man får den samme kvalitet, uanset om man bor i Ringkøbing eller Rødovre, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i en pressemeddelelse.

Udredningsretten på 30 dage skal sikre, at behandlingen kan sættes i gang så hurtigt som muligt. Men den overholdes langt fra altid. På landsplan gælder det 78 procent af sygdomsforløbene.

Det dækker over, at 94 procent af forløbene i Nordjylland udredes til tiden, mens det kun sker for 61 procent af forløbene i Hovedstaden og 76 procent i Region Sjælland.

At det netop er de to regioner, der lander i bunden, kan skyldes problemer med it-systemet Sundhedsplatformen, lyder det i rapporten.

Sundhedsplatformen blev implementeret i maj 2016 i Region Hovedstaden og november 2017 i Region Sjælland.

I tre ud af de fem regioner er det gået tilbage med at overholde udredningsretten siden sidste måling.

I Region Midtjylland var andelen 84 procent - en tilbagegang i forhold til 2017 - mens det var en fremgang til 79 procent i Region Syddanmark.

Også for de psykiatriske patienter gælder udredningsretten. Den blev overholdt i 94 procent af alle forløb for voksne på landsplan. Tallet dækker over 97 procent i Syddanmark mod 87 procent på Sjælland.

Samlet set viser rapporten en positiv udvikling på 18 målepunkter. På ni punkter er det gået tilbage, mens seks punkter er uændrede i forhold til status i 2017.

De nationale mål er aftalt mellem Danske Regioner, Sundheds- og Ældreministeriet og kommunernes organisation KL i foråret 2016.

De består af otte overordnede mål med en række indikatorer, som følges tæt fra år til år.

/ritzau/