Der er stor forskel på rammerne, der omgiver de lektiecaféer, som landets folkeskoler er forpligtiget til at tilbyde.

Mandag kunne landets folkeskoler for første gang slå dørene op til de lektiecaféer, som folkeskolereformen byder, at de skal tilbyde.

Men der er stor forskel på, hvordan de enkelte skoler har valgt at tilrettelægge de omdiskuterede lektiecaféer. Det skriver dr.dk, efter at DR Nyheder har ringet rundt til 52 af landets folkeskoler.

I Aabenraa er det eksempelvis Røde Kors, der hjælper med lektierne, mens en skole i Tønder Kommune har valgt at bruge gymnasielærere til at hjælpe de dygtigste elever. En skole i Hillerød Kommune har derimod valgt at lade én lærer bistå to klasser af gangen i lektiecaféen, skriver dr.dk.

Forskningschef ved VIA University College Andreas Rasch-Christensen mener, det kan give et broget billede af caféernes effekt.

»Der tegner sig et noget broget billede af, hvordan lektiecaféerne anvendes, og det vil sige, at man kan finde nogle kommuner, hvor det formentlig vil forløbe rigtig godt, og nogle andre kommuner, hvor det vil forløbe knap så godt,« siger han til dr.dk.

Andreas Rasch-Christensen mener ikke, det er en dårlig ting, at udbuddene er forskellige, men det kan blive problematisk, hvis nogle skoler af økonomiske hensyn vælger billigere løsninger.

»Det kan give nogle udfordringer, hvis det kun er pædagoger, der alene varetager lektiehjælpen, fordi der helst skal en lærer ind over og have det overordnede faglige ansvar,« siger han.

Forligspartierne bag skolereformen har i første omgang valgt at lade det være frivilligt, om eleverne skal benytte tilbuddet. Aftalen er dog, at forligskredsen efter næste folketingsvalg vil gøre det obligatorisk.