Julefreden er ved at lægge sig over det ganske land, og mens de voksne går og 'juler', sidder mange børn afsides og ser tv.

Men måske man skal holde ekstra øje på deres skærme. På teleudbyderen Stofas webtv-hjemmeside kan en søgning efter 'Ramasjang' nemlig også betyde porno.

Første resultat på søgningen er således et afsnit af DRs 'Ramasjang Club', hvor thumbnailen - billedet der skal give dig en forsmag på programmet - tilsyneladende er et billede af en mand og en kvinde i gang med at korpulere.

Det kopulerende par var første resultat, når man søgte på »ramasjang« i Stofa Web-tvs arkiv.
Det kopulerende par var første resultat, når man søgte på »ramasjang« i Stofa Web-tvs arkiv. Foto: Screendump
Vis mere

»Det ser ikke alt for godt ud,« erkender Thomas Helbo, teknisk direktør i Stofa, da han første gang ser billedet.

Thomas Helbo fortæller, at det må være en teknisk fejl i systemet, der har sat det pinlige billede på programmet.

»Der er en automatisering, der laver et screenshot fra udsendelsen og... Jeg kan ikke lige sige, hvad der er er gået galt, men der er helt sikkert noget, der er gået galt,« siger han.

Der findes flere erotiske udsendelser i Stofas katalog, og det er ifølge den tekniske direktør sandsynligvis dér, billedet stammer fra.

»Det her er uheld gange 1000. Og at det så lige nøjagtigt ender dér, det er så endnu værre,« siger han og fortsætter:

»Det er fuldstændig uacceptabelt.«

Billedet er efter BTs interview blevet fjernet.