DF og K vil se på muligheden for forskelsbehandling, når det gælder støtte til muslimske friskoler.
Der er en akilleshæl på sidste uges finanslovsaftale, som blandt andet forhøjer tilskuddet til landets friskoler. Fra borgerlige partier bag aftalen lyder det nu, at statsstøtten også gælder muslimske friskoler, som i en række tilfælde har været underlagt skærpet tilsyn fra staten. Mistanken har været, at de misligholder forpligtelsen til at uddanne og danne eleverne i forhold til at leve i det danske samfund med folkestyre og frihedsrettigheder, skriver Berlingske.
Men det øgede tilskud gælder alle friskoler, fastslår Ellen Trane Nørby (V), minister for børn, undervisning og ligestilling.
»Jeg kan se, at nogle af de muslimske friskoler har massive udfordringer i forhold til at understøtte integrationen. Men Grundloven og lovgivningen er sådan, at man ikke kan skelne mellem den ene og anden type friskole, så når den generelle koblingsprocent sættes op, gælder det alle skoler,« siger Ellen Trane Nørby.
Nærmere bestemt hæves tilskudsprocenten til forældre med børn i friskoler fra 71 til 73 procent. Pengene er et statstilskud afsat via finansloven og omtales som koblingsprocenten.
Flere forskere har påpeget, at intet tyder på, at elever i muslimske friskoler generelt får dårligere karakterer end elever i den almindelige folkeskole. Men selv om flere muslimske friskoler har stået højt på ranglisterne i forhold til faglighed, handler det om mere end det, mener ministeren.
»Det handler om at sikre, at når man har gået i skole i Danmark, så bliver man også en del af det danske samfund. Det handler om alt det, som ikke kan gøres op i, om man scorer karakteren fire, syv eller ti i en test. Det handler derimod om det at blive samfundsborger, som er en vigtig del af vores uddannelsessystem. Og dér kan vi bare se, at der er steder, hvor der er massive udfordringer,« siger Ellen Trane Nørby.
Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen (DF), der også er tidligere uddannelsesordfører, erkender dilemmaet mellem partiets grundlæggende opbakning til de danske friskoler på den ene side og kritikken af at øge støtten til muslimske friskoler, der risikerer at skade integrationen. Han mener, lovgivningen rummer plads til stramninger på området.
»Man kan være knalddygtig fagligt og stadig leve helt isoleret i samfundet. Jeg mener godt, at man kan finde ud af, hvordan man kunne lave forskelsbehandling ud fra saglige kriterier inden for rammerne af lovgivningen,« siger ordføreren:
»Kriterierne kunne være, om der er skoler, hvor børn fastholdes i en bestemt kultur, der adskiller sig fra resten af samfundet, eller forringer børnenes muligheder for at blive integreret. Så tror jeg, mange muslimske friskoler ville miste adgangen til tilskud,« siger Martin Henriksen.
En opgørelsen fra sidste år viste, at elevtallet på muslimske friskoler på fem år var steget fra 3.800 til 5.000. En stigning som Dansk Folkeparti har omtalt som en »katastrofe« for integrationen.
De Konservatives integrationsordfører, Naser Khader (K), forklarer, at han under finanslovforhandlingerne ikke var opmærksom på intentionen om, at friskolerne, herunder de muslimske, skulle have større tilskud.
»Det er dybt problematisk, fordi det vil være med til, at endnu flere tager deres børn ud af folkeskoler og placerer dem i de muslimske friskoler, som vinder frem. Det er i mange tilfælde vejen mod isolation og væk fra integration,« siger Naser Khader, som også mener, at muligheden for at forskelsbehandle friskolerne økonomisk skal undersøges.
Da Liberal Alliance i sidste uge fejrede indgåelsen af finansloven med champagne, pegede partileder Anders Samuelsen udover en sænkning af registreringsafgiften på et øget tilskud til friskoler og en fastfrysning af grundskylden i 2016 som sejre for partiet.
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Liberal Alliance.
