Det er langtfra kun borgerkrigen i Syrien, der i løbet af det seneste halve år har drevet antallet af asylansøgere i Danmark op på et historisk højt niveau. Tværtimod viser beregninger, som Berlingske har foretaget, nu, at syrere i løbet af det senestehalve år har udgjort en konstant svindende del af det samlede asylpres på de danske grænser.
Beregningerne er lavet på baggrund af oplysninger fra Udlændingestyrelsen samt nye og foreløbige tal over tilstrømningen i december og januar, som Udlændingeministeriet har udleveret.
I august, hvor asyltallet for alvor begyndte at stige, udgjorde syrerne således 52 procent af det samlede antal personer, der søgte asyl i Danmark.Siden er syrernes andel faldet konstant, måned for måned, og i december udgjorde de under en tredjedel af det samlede antal asylansøgere. En tendens, der er fortsat ind i det nye år. Syrerne er dog stadig den største asylgruppe.
Sammenligner man med den samme periode i år 2014, var billedet et helt andet. Da udgjorde syrerne konstant omtrent halvdelen.
Årsagen til, at sammensætningen af asylansøgere i løbet af det sidste halve år har ændret sig markant, skyldes ikke, at der er kommet færre syrere til Danmark. Tværtimod. Årsagen er, at antallet af asylansøgere fra en række andre lande er eksploderet i løbet af det snart halve år, hvor tilstrømningen til Danmark har været det altoverskyggende politiske tema.
Eksempelvis søgte kun 57 afghanere asyl i Danmark i august– det tal steg markant til 715 i november og 691 i december. Derfor udgjorde afghanske asylansøgere i august blot 4,4 procent af alle asylansøgere, mens tallet i december var hele 25,2 procent.
Også antallet af asylansøgninger fra iranere og irakere er i perioden steget mere eksplosivt, end tilfældet er for syrerne. Det samme gælder for de såkaldt statsløse, hvoraf langt størstedelen – syv ud af ti – er palæstinensere, der kommer fra Kuwait, mens en mindre andel har haft ophold i Syrien, oplyser Udlændingeministeriet.
Andreas Kamm, der er generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, kalder Berlingskes opgørelse for »særdeles vigtig for at få noget reel kraft til at analysere situationen i Danmark«.
»Vi bliver nødt til at have et blik for, at der er mange andre samfund, der er i dyb krise end Syrien, og som derfor får folk til at søge mod Europa,« siger han.
»Der er tale om et helt generelt pres, som tilsammen udgør et paradigmeskifte i den forstand, at der er flere på flugt i verden, end der er global kapacitet til at tage imod. Og når man ser på karakteren og varigheden af de konflikter, der producerer de her strømme, er jeg bange for, at det ikke af sig selv vil komme i balance igen,« lyder det fra Kamm.
Støjberg: Det er en regulær folkevandring
Det karakteristiske ved flere af de asylgrupper, der i løbet af det seneste halve år har udgjort en større og større andel af den historiske tilstrømning, er, at de sjældnere anerkendes som reelle flygtninge end syrerne, hvor 98 procent ender med at få opholdstilladelse her i landet.
Eksempelvis viser nye tal fra Udlændingeministeriet, at blot 38 procent af afghanerne og irakerne har fået asyl i 2015. For iranerne er tallet 72 procent og for de statsløse 90 procent.
Det får udlændingeminister Inger Støjberg (V) til at konkludere, at Danmark er under pres fra en »regulær folkevandring«, der har at gøre med mere og andet end folk på flugt med et reelt behov for beskyttelse.
»Det bliver meget ofte fremstillet sådan, at hvis krigen i Syrien stoppede, så var tilstrømningen stoppet. Men det står klart med de her tal, at det desværre ikke er tilfældet,« siger hun og fortsætter:
»Derfor er der brug for at tage grundlæggende fat. Der skal bedre styr på EUs ydre grænser, så vi allerede dér får adskilt flygtninge fra migranterog får hjemsendt dem, der ikke har ret til asyl i Danmark.«
Røde Kors: forkert at tale om folkevandring
Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp vurderer, at flygtningestrømmene fra Syrien »har fået andre, som ender med ikke at blive anerkendt som flygtninge, til at sætte sig i bevægelse«.
»Det er folk, der i stedet drømmer om et liv med bedre udsigter for sig selv og sine børn. Om en tilværelse, de tør tro på. Og som har fået et indtryk af, at Europa snart vil være mere lukket, og at det derfor er nu eller aldrig, hvis de skal undgå at blive fanget i deres nuværende situation,« lyder analysen.
Ifølge Anders Ladekarl,generalsekretær i Røde Kors, er det forkert at tale om en folkevandring – blandt andet fordi der reelt er konflikter i eksempelvis Afghanistan og Irak, selv om en stor del af asylansøgerne herfra ikke lever op til kriterierne for at blive som flygtning.
»Selvfølgelig er der blandt asylsøgerne folk, som er migranter, og som ikke er flygtet, fordi de er personligt forfulgte, men fordi de søger efter et bedre liv. Det skal vores asylsystem pille fra hinanden i den forstand, at de folk ikke skal have ophold i Danmark, for det har vi ikke en forpligtelse til,« siger Ladekarl.
Konservative: Mere end vi kan holde til
Ifølge den konservative partiformand, Søren Pape Poulsen, nødvendiggør de forandrede asylmønstre et opgør med FNs flygtningekonvention, så det ikke længere er muligt at søge asyl i enkeltlande såsom Danmark – men kun i FN-drevne lejre i nærområderne i eksempelvis Mellemøsten.
»Hverken Danmark eller Europa kan holde til de folkevandringer, der er i gang,« siger han.
Den radikale udlændingeordfører, Sofie Carsten Nielsen, mener dog, at debatten om et opgør med flygtningekonventionen er »ren utopi«.
»Vi skal melde os ind i de løsninger, der faktisk er, og det er den europæiske,« siger hun og tilføjer:
»Selvfølgelig skal Europa ikke tage imod alle verdens migranter, og derfor skal vi selvfølgelig sortere. Men mange af dem, der kommer, har stadig et reelt behov for beskyttelse – og ikke noget sted at tage hen,« siger hun.
I 2015 søgte flere end 21.000 asyl i Danmark. Af dem var 8600 syrere.
