Problemerne med hospitalernes nye IT-system, Sundhedsplatformen, er så store, at den garvede karkirurg på Rigshospitalet, Ulf Helgstrand, nu har valgt at opsige sin stilling.
»Det kommer til at have konsekvenser for patientsikkerheden. I sidste ende kan det koste menneskeliv,« fortæller en dybt frustreret Ulf Helgstrand til BT.
Den store it-platform, som er indkøbt til hospitalerne i hovedstadsområdet og på Sjælland, blev taget i brug for første gang på Herlev og Gentofte Hospital i maj 2016 og i november 2016 på Rigshospitalet. IT-systemet og implementeringen har kostet 2,8 milliarder kroner.
Sundhedsplatformen har tidligere mødt massiv kritik fra læger, jordemødre og sygeplejersker. Kritikken er blandt andet gået på manglende registrering af data, forsvundne ordinationer, problemer med kemoterapi, længere ventetid på behandling og generelle udfordringer med at få hverdagen til at hænge sammen på sygehusene.
For karkirurg Ulf Helgstrand er udfordringerne nu så store, at han ikke føler, han kan være det bekendt over for sine patienter.
»Jeg har det rigtig skidt med, at jeg er blevet nødt til at sige mit job op på grund af det her system. Jeg har været overlæge i snart 30 år, og jeg ville rigtig gerne have været med til at give mine kompetencer videre til afdelingen og oplære en ny ‘kronprins’. Jeg har altid sagt, at det skal være sjovt at være på arbejde, men jeg gider ikke, at være en stor undskyldning over for patienterne, fordi jeg ikke længere har tid til dem.«
Ulf Helgstrand forklarer, at han før Sundhedsplatformen brugte omkring 90 pct. af sin tid til patienten og 10 pct. på at diktere til diktafonen. Efter Sundhedsplatformen bruger han nu 80 pct. af tiden på at sidde med ryggen til patienten og indtaste oplysninger på en computer, mens kun 20 pct. går til patienterne. Der skader ifølge ham tilliden.
»Hvis jeg som læge skal vejlede omkring behandling, så skal der være tillid mellem læge og patient. Og tillid får patienterne kun ved kommunikation. Hvis jeg så sidder med ryggen til 80 pct. af tiden for at taste, så dur det jo slet ikke.«
Problemet med Sundhedsplatformen er ifølge Ulf Helgstrand, at lægerne nu har ansvaret for at skrive journalerne. Tidligere kunne lægerne diktere en journal i løbet af en konsultation på diktafonen og overlade det til sekretæren. Men nu skal lægerne selv bruge tid på at taste det hele ind.
»Der er så meget, vi skal taste ind for at komme videre - noget som er selvfølgeligheder. Nu skal man stort set dokumentere, at patienten har sat sig ned i stolen. Men så er der andre relevante ting, som systemet ikke tager højde - eksempelvis om patienten skal opereres i højre eller venstre.«
Ulf Helgstrand frygter, at de mange problemer med hospitalernes IT-system kan få alvorlige konsekvenser for patienternes sikkerhed.
»Hvis jeg eksempelvis bestiller en undersøgelse, så får jeg ingen kvittering på den. Og vi har oplevet mange gange, at patienterne ikke er blevet indkaldt. På min afdeling vil det kunne koste ben på grund af koldbrand. Og hvis en patient med en stor hovedpulsåre, som er ved at briste, ikke bliver indkaldt til en scanning, så kan det ende med at koste menneskeliv,« siger kirurgen.
Ifølge Ulf Helgstrand har Sundhedsplatformen slugt så meget af hans tid, og da der ikke er nogen udsigt til, at det bliver bedre, synes han ikke, det er meningsfuldt at blive. Derfor går han nu på pension til april mange år før tid.
Ulf Helgstrand tror ikke på, at der bare er tale om opstartsvanskeligheder og ‘børnesygdomme’.
»Sundhedsplatformen havde nogle begyndervanskeligheder og har stadig en masse tekniske udfordringer, som ikke er løst, men det kan jeg sagtens se bort fra. Men tidsforbruget kommer ikke til at ændre sig væsentligt, selv når systemet kommer til at køre for fulde drøn.«
Den 66-årige kirurg kalder Sundhedsplatformen for et ‘historisk fejlindkøb’.
Det er Region Hovedstaden og Region Sjælland, der har valgt, at det 15 år gamle IT-system skulle udskiftes til Sundhedsplatformen.
Ifølge regionerne skal Sundhedsplatformen modernisere den måde, hvorpå hospitalerne tilrettelægger behandlingsforløb på. Og gøre det nemmere for patienterne at følge med i og spille en aktiv rolle i deres behandling. Det kommer til at berøre 44.000 ansatte og 2,5 mio. borgere.
»De allerværste er, at dem, der har investeret i det her, mener, at det er sundhedspersonalet, der er idioter, og at de bare skal lære at bruge det. Vi kan det, men det dur altså stadig ikke«, siger han og fortsætter:
»Vi kan alle begå fejl, men jeg kan bare ikke have, at man ikke indrømmer, at systemet ikke er, som man havde forventet.«
Efter planen skal Sundhedsplatformen tages i brug på samtlige hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland i løbet af 2017.
Det er Region Hovedstaden og Region Sjælland, der har valgt, at Sundhedsplatformen skulle erstatte 30 - ifølge dem forældede - IT-systemer.
Ifølge regionerne skal Sundhedsplatformen modernisere den måde, hvorpå hospitalerne tilrettelægger behandlingsforløb på. Og gøre det nemmere for patienterne at følge med i og spille en aktiv rolle i deres behandling. Det kommer til at berøre 44.000 ansatte og 2,5 mio. borgere.
Sådan er virkeligheden dog ikke ifølge Ulf Helgstrand.
»De allerværste er, at dem, der har investeret i det her, mener, at det er sundhedspersonalet, der er idioter, og at de bare skal lære at bruge det. Vi kan det, men det dur altså stadig ikke,« siger han og fortsætter:
»Vi kan alle begå fejl, men jeg kan bare ikke have, at man ikke indrømmer, at systemet ikke er, som man havde forventet.«
Efter planen skal Sundhedsplatformen tages i brug på samtlige hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland i løbet af 2017.
Region Hovedstaden afviser i en mail til BT, at systemet har været taget i brug, før det var færdigudviklet.
“Når det er sagt, så er det stort set umuligt at undgå, at der vil opstå uforudsete udfordringer, når man implementerer et system af den her størrelse og kompleksitet, som skal erstatte 30 forældede systemer.”
Ifølge Region Hovedstaden er det ikke hensigten, at Sundhedsplatformen skal tage tiden med patienterne væk fra lægerne.
“Hvert hospital, hver afdeling, hver medarbejdergruppe har hver sin måde at gøre tingene på. Derfor er det ikke overraskende, at nogle ting tager lidt længere tid, end det plejer, når medarbejderne skal lægge gamle arbejdsgange på hylden og lære et helt nyt system. Det er hensigten, at lægerne skal udfylde patientjournalen sammen med patienten. Det giver både tidstro og helt præcise data i patientjournalerne, fordi data ikke først skal dikteres og renskrives af en sekretær med risiko for misforståelser. Samtidig bliver patient inddraget aktivt i sit eget forløb.”
Region Hovedstaden mener - modsat Ulf Helgstrand -, at den nye Sundhedsplatform styrker patientsikkerheden, da alle patientdata nu er samlet ét sted og konstant bliver opdateret, da alle faggrupper nu arbejder i samme system.
“Regionen rapporterer hver måned til Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen har meddelt, at Sundhedsplatformen er mere sikker for patienterne end de tidligere it-systemer, som Sundhedsplatformen erstatter,” skriver Region Hovedstaden i deres mail til BT.
Artiklen er opdateret med svar fra Region Hovedstaden.
